hos havde Albrecht et megtigt Parti for sig blandt Danmarks Stormend. Men Hertugens sedvanlige Statsklogskab synes her at have forladt ham. Han forhastede sig ved allerede strax at lade den unge Albrecht antage Titlen „Konge i Danmark“ og det danske Rigsvaaben, som om han dertil var arveberettiget[1]: en Paastand, som de danske Herrer, der holdt saa skinsygt paa sin Valgret, ikke kunde andet end forarges over. Derhos fik han Keiser Karl til at tilskrive det danske Rigsraad et Anbefalingsbrev for den unge Albrecht; hvilket, foruden at Keiseren derved tiltog sig en Myndighed, der ej tilkom ham, maatte være de Danske saa meget mere ubehageligt, som han faa Dage forud endog havde anmasset sig Overherredømmet over Sønderjylland ved at give de holstenske Grever Stadfestelsesbrev paa en Told, de havde paalagt i Gottorp, idet han udtrykkeligt erklærede det slesvigske Biskopsdømme for et Lehn af det tydske Rige[2]. Men imidlertid havde Dronning Margrete strax begivet sig til Danmark med sin femaarige Søn, om hun ikke – hvad der efter det ovenfor paapegede maa ansees for det sandsynligste – var der allerede før Faderens Død, – og havde, som man seer, med den største Klogskab benyttet Tiden til i Stilhed at skaffe sig og sin Søn et Parti. Det er vist, at hun allerede den 10de November var i Kalundborg[3]. Hendes Mand Kong Haakon lod heller ikke længe vente efter sig, thi han var der allerede i de første Dage af December, og det lader til, at han alene har tøvet saa længe med Afreisen, indtil han fik skrabet sammen de nødvendige Penge[4]. Margretes Bestræbelser for at skaffe sig Tilhængere kunne skjønnes deraf, at hun i Slagelse den 7de December overlod Biskopen af Roeskilde Nebbe Slot paa Sjæland med Tilliggende for hendes Faders Sjæl, i Erstatning fordi han havde haft Kjøbenhavn saa længe i sin Besiddelse m. m.; ligesaa pantsatte hun ham og hans Kirke flere Hereder og de tre kongelige Parter af Roeskilde Stad med Told, Vasaller, Bønder o. s. v. for 3000 Mk. Sølv. I Brevet herom, hvormed tillige et ligelydende udstedtes, beseglet af hendes
- ↑ Suhm, XIV. S. 1.
- ↑ Schl. Holst. Lauenb. Urkunden II. S. 309. No. 239. Brevet er dat. Wismar, 31te October.
- ↑ Danske Magazin, IV. S. 291.
- ↑ Den 13de Novbr. var Kongen endnu i Tunsberg og udstedte da Qvittering til Fehirden i Bergen, Erlend Philipssøn og Jon Hallvardssøn for de 15 Pund Sterling, som de havde udbetalt til hans Klerk Provst Henrik Henrikssøn (D. N. II. 441). Den 7de havde Provsten, ligeledes i Tunsberg, qvitteret for samme Sum, der her benevnes 100 Skill. Grovt (ɔ: 100 Sous gros Tournois, hvoraf enhver = 3 Sh. St; altsaa 300 = 15 L. St.) Sammesteds 440. Formodentlig er mange saadanne Smaasummer indbetalte.
