marks Erobring og forpligtede ham, fremdeles under Titlen „Danmarks Konge“, saavelsom sig selv ved tre særskilte Brev til at forskaffe dem hele Hertugdømmet Jylland (d. e. Sønderjylland) med Als og Langeland o. s. v., overdrog dem det til arvelig Besiddelse, satte dem til Brugspant for 30000 Vik. Søl og alle Krigsomkostninger Laaland med Aalholms og Ravnsborgs Slotte, Kolding, Ribe, det kongelige Frisland m. m., indtil de i dets Sted kunde skaffe dem Fyn med Tilbehør, og forpligtede sig til i den forestaaende Krig at godkjende de Leidebreve, som Greverne maatte udstede[1]. Mecklenburgerne opførte sig altsaa, som om de allerede vare Danmarks Herrer. Ogsaa Kong Albrecht af Sverige gjorde fælles Sag med sine Frænder, sluttede sig til Forbundet og optog det danske Vaaben i sit Skjold. Og de holstenske Grever skrede strax til at sette sig i Besiddelse af Sønderjylland, hvor det lykkedes dem deels ved Magt, deels ved Forræderi eller Modløshed af vedkommende Høvedsmend at faa flere af de nordslesvigske Slotte i sin Vold. Alt dette var det vel, som nu bragte Jyderne til at fatte en rask Beslutning om at velge Olaf til Konge, saafremt kun Skaaningerne vare enige med dem deri. Og aldrig saasnart vare de skaanske Herrer underrettede herom, førend de ved en Skrivelse af 4de Marts, udstedt af Erkebiskopen og flere andre geistlige og verdslige Herrer, tilkjendegav, at ogsaa dette var deres Ønske, og at de deri vilde understøtte dem, forudsat at Junker Olaf vilde tilsikkre dem deres Privilegier, Friheder og Rettigheder, som de hidtil havde nydt[2]. Samme Dag indgik Hertug Bugislav af Stettin, Fyrste af Rügen, der stod paa en spendt Fod med sine mecklenburgske Naboer, paa Aalholms Slot (paa Laaland) et bestandigt Forbund med Kong Olaf og hans Foreldre, hvorved han allerede kaldte Olaf Konge af Danmark, erkjendte ham som sin Lehnsherre for Rügen, og tilsagde ham sin Troskab som Vasall, med andre Ord, aflagde ham fin Lehnshylding[3]. Nu betænkte Jyderne sig ikke længer, men valgte Olaf til sin Konge paa Viborg Thing, paa samme Tid, som hiin Hansedag holdtes i Stralsund[4]. Man maa formode, at de øvrige
- ↑ Disse 4 Breve, der alle forefindes i det schwerinske Archiv, med samtlige nedhængende Segl (Fyrsternes og en Mængde Medforloveres), ere aftrykte i Schl. Holst. Lau. Urk. B. II. S. 315–321 som No. 244–247.
- ↑ Brevene meddeles af Huitfeld, S. 556; deraf erfarer man og, at Jyderne havde bestemt sig for Olaf.
- ↑ Huitfeld, S. 560.
- ↑ At et saadant Thing holdtes paa den Tid, sees af det hos Suhm (XIV. S. 496) meddeelte Brev fra Jens Muus, Høvedsmand paa Langeland, til „Jyllands Indvaanere og alle de Øvrige, der besøgte Allherjarthinget i Viborg“, hvori han samtykker i, at Olaf velges til Konge, paa det Vilkaar, at han
