udredet. Dette er simpelthen en Anvendelse af en af Lovbogens egne Artikler.
4. Det skulde være ethvert Skib tilladt at løbe ind i Havnen ved en af fire fornemste norske Stæder med saakaldet Top-Castell paa Masten, men maatte ikke legge til Bryggen eller skyde Landgangsbro i Land, førend efterat Top-Castellet var nedtaget. Herved vilde man vel forebygge en Overrumpling og overhoved hindre de fremmede Kjøbmend fra at udøve Vold.
Denne Traktat med dens enkelte Artikler lovede Kongen og de nævnte Raadsherrer med ham ubrødeligt at holde og beseglede alle de herom udferdigede Breve. Stædernes Gjenbreve, der som sedvanligt siden udstedtes enkeltviis, efterat der her foreløbigt blev udferdiget til Kongen et Forsikringsbrev derom, indeholdt kun den ene Artikel om Fred og Enighed og tilsikkrede Kongen og hans Undersaatter den samme Frihed til at besøge Stæderne og handle der, som der i Kongens Brev var tilstaaet Stædernes Indbyggere. Hiint Forsikkringsbrev blev overleveret Kong Haakon samme Dag, og det skulde gjelde saa længe, indtil Kongen havde modtaget Stædernes særskilte Gjenbreve, hvilke alle skulde være indsendte til Baagahuus inden førstkommende Mortensdag. De lübeckske Gesandter gave dog Kongen allerede nu en Afskrift af det Brev, han da skulde faa. Det bestemtes udtrykkeligt, at hvis Rostock og Wismar vilde være indbegrebne i Freden – man havde for en Sikkerheds Skyld nævnt dem –, da maatte de, foruden at sende sine Frihedsbreve, ikke tilføje Kongen eller hans Hjelpere nogen Skade, eller hjelpe sine Herrer de mecklenborgske Hertuger imod ham, uden hvis han gjorde Indfald i Hertugernes eget Land, ligesom ogsaa Hertugerne maatte kunne kjøbe Heste og hverve Folk hos dem; vilde de hjelpe de Mecklenburgske udenfor Hertugdømmets Grændser, med andre Ord, hæve Freden, da skulde de opsige den et Fjerdingaar forud. Kampens Borgere fik allerede strax af Kongen et Bekræftelsesbrev paa Privilegierne; det er meget muligt, at et saadant ogsaa udstedtes til enhver af de øvrige Stæder, der havde sendt Gesandter[1].
Den samme Dag blev det ogsaa paa Korsør Slot afgjort mellem Befuldmegtigede fra Stæderne og det danske Raad, at Kong Olaf med sit
- ↑ Kong Haakons Fredsbrev af 14de August er aftrykt hos Th. Torvessøn, Hist. Norv. IV. S. 500–502, og paa Tydsk i Willebrands „Hansische Chronik“ III. S. 32–34. Stædernes Gjenbrev til Kong Haakon findes som Bilag til det Cirkulære fra Lübecks Raad til de estlandske og liflandske Stæder, hvorom der her nedenfor tales, og som er aftrykt i Bunge’s Liv. Est. Kurl. Urkundenb. III. S. 322–326, No. 1122. Kongens Brev til Kampen findes i Dipl. N. V. 291. Jvf. forresten Suhm, XIV. S. 23, 24.
