sig paa Tunsbergshuus og derfra lod udgaa Ledingsopbud til Indbyggerne i Sogn, saasom „de Tydske i Sverige havde opsagt den Dag, som de havde med ham og hans Rige, og laa nu ferdige med deres hele Magt til at angribe ham selv, hans Rige Norge, og Almuen“. Der opbødes Fjerdedeels Leding af Folk og fuld Almenning af Kost; de skulde være fuldstændig indskibede inden en Maaned efter at Brevet var dem forkyndt, og derpaa drage syd til ham ved Landsenden det raskeste de kunde. Skibsstyremendene skulde efter Lovens Bud opnævne dem, der skulde fare. Og desforuden bød Kongen alle sine Tjenere, haandgangne Mend og Sverre ufortøvet at indfinde sig hos ham med Vaaben ved Landsenden til Rigets Vern[1]. Lignende Breve ere naturligviis udgaaede til de øvrige Fylker i Norge, og Fristen formodentlig angiven forskjellig efter Afstanden, for at alle kunde indtreffe nogenlunde samtidigt. I Sogn blev det ej forkyndt førend omkring den 5te Mai[2]. Anledningen til at Freden saa snart blev opsagt, vides ikke: formodentlig stod dette i Forbindelse med et Tog, som Kong Albrecht ved disse Tider synes at have foretaget til Skaane og Halland. Men Nordmendene og de Danske hevnede dette ved et Indfald i Vestergøtland og det vestlige Smaaland, ja endog i Nærike og Vestermanland, hvorved Skara med dens Domkirke, Ørebro, Vesteraas og Staden Jønkøping opbrendtes. Sandsynligviis har Kong Haakon eller hans Mend, maaskee under Anførsel af Hr. Erik Ketilssøn, først taget Vejen mod Axevall, for at erobre denne Borg, og de danske Høvdinger paa Opensteen og Øresteen m. m. rettet sine Bestræbelser mod Jønkøping og Rumblaborg. Dette Tog foregik sandsynligviis i Juli Maaned, saasom det ej kan have begyndt førend en god Tid efter hiin 5te Mai, og Kongen, som vi ville see, endnu efter Midten af Juni var i Tunsberg; derimod maa det være tilendebragt inden Begyndelsen af August, idetmindste var Jønkøping da allerede afbrendt[3]. Kong Haakons Død, der kort efter indtraf, har formo-
- ↑ Dipl. N. II. 461.
- ↑ Paa den Dag udstedtes nemlig Gjenpart deraf i Viik i Sogn, aabenbart til Oplæsning for Almuen, Dipl. N. II. 462.
- ↑ Toget henføres i Chron. Scr. R. D. I. S. 66 til 1380. I de visbyske Minoriters Chron. (ssteds S. 45) siges der ogsaa, at Skara og Jønkøping brendtes, men der angives intet Aarstal, derimod siges det udtrykkeligt, at dette Indfald af Danske og Norske skete for at hevne Kong Albrechts Herjetog til Skaane og Halland. At i alle Fald Jønkøpings Brand maa have fundet Sted nogen Tid for den 7de August 1380 sees deraf, at Høvedsmanden i Østergøtland, Erik Karmen, denne Dag paa Kong Albrechts Vegne tilstod Jønkøpings Borgere Skattefrihed i fire Aar, paa Grund af den Brand og Ødeleggelse, Staden havde lidt. Brev i Jønkøpings By-Archiv, Handl. rør. Skand. Hist. 32 B. S. 374, Styffe, Bidrag S. LXXI.
