dentlig standset Krigsforetagenderne paa disse Kanter, medens Albrecht fornemmelig rettede sine Bestræbelser mod Skaane og Halland. Haakon beholdt de omstridte Landskaber saa længe han levede.
Vi have nu fulgt Kong Haakon i hans Bestræbelser for at hevde sit Dynasties Rettigheder, udvide dets Besiddelser og frede Rigets Grændser. Vi ville her betragte den ikke ringe Virksomhed, som han i de faa Aar, han overlevede sin Fader, udfoldede med Hensyn til Rigets indvortes Anliggender, fornemmelig for saa meget som muligt at ordne Handelsforholdene til Undersaatternes Bedste og hindre de hanseatiske Kjøbmend fra at anmasse sig endnu større Friheder, end Fredsslutningen i 1377 og de eldre, derved bekræftede, Privilegier allerede tilstod dem. Han havde udentvivl ikke ringe Hjelp herved af Provsten Hr. Henrik Henrikssøn, der fremdeles forestod Cantsler-Embedet, uden dog at ophidses til denne Verdighed, og som i hans Fraværelse besørgede de løbende Expeditioner, medens hans Embedsmyndighed i Kongens Nærværelse synes ganske at være ophørt[1]. I Januar 1377, altsaa Vinteren efter at Kongen havde afsluttet Freden med Stæderne, holdt Kongen et Raadsmøde i Oslo, hvor flere Biskoper, Riddere og Svene vare tilstede[2]. Resultatet af Raadslagningerne var en Forordning vedkommende Hansens Privilegier, der tydeligt viser, hvor meget det var ham om at gjøre ikke at tilstaa Hanseaterne en Tøddel mere, end Privilegierne indeholdt. „De fleste“, begynder han, „vide vistnok, at de tydske Kjøbmend af Hansen have tiltaget sig Ting, som vi og vort Rige have haft stor Skade af, og sige, at de have hast disse Ting af vore Forfedres Naade og Privilegier. Men nu, da selve Søstædernes Mend, nemlig Borgermesteren i Lübeck, Hr. Jakob Pleskow, have overgivet os i vor egen Haand de Privilegier, som vore Forfedre have undet dem, og vi af vor Naade have stadfestet disse samme Privilegier, saa ville vi, at de stadigt skulle overholde dem efter vore Breves Lydelse, medens vi derimod paa ingen Maade ville taale af dem de Ting, som de have tiltaget sig uden Hjemmel af Privilegierne; og have vi derfor gjort denne Bestemmelse med vort Rigs-
- ↑ Den 2den Februar 1376 udstedte saaledes Hr. Henrik i Kongens Navn et Mandat for Oslo, Dipl. N. II. 494 og III. 402, hvorved Kongen ej var tilstede, siden hans Nærværelse ikke omtales; han var nemlig da vistnok i Danmark.
- ↑ Erkebiskopen og flere Biskoper havde just været ved Concilium i Bergen, sidst i November eller først i December (Dipl. N. I. 441). Flere af Biskoperne maa saaledes fra Bergen have begivet sig til Oslo.