raads Samtykke, som nu var hos os, baade Biskoper, Riddere og Svene, og ville siden gjøre end yderligere Forbedringer derved, naar vort større Rigsraad kommer sammen, saaledes som vi da blive enige med dette, og skal denne Forordning ubrødeligt overholdes i alle vore Kjøbstæder, og byde vi vore Lagmend at dømme herefter som Lov, ligesom og vore Sysselmend og Gjaldkerer at sagsøge derefter“. De enkelte Artikler, som i denne Forordning paabødes, vare følgende:
1. Alle indenlandske Varer, enten de til Lands eller Vands føres til Kjøbstaden, skulle bringes paa Torvet, dog saaledes at der af Korn, Malt, Meel eller Ruug, der udskibes i Leste- eller Skippundeviis, blot skal bringes en Prøveskjeppe paa Torvet, hvor da Handelen efter denne kan sluttes.
2. Ingen indenlandske Varer maa selges i Gaardene, og heller ikke maa noget Gods føres til Byen, uden naar Sol er oppe; Overtrædelse af disse Forbud straffes med Godsets Forbrydelse til Kronen, K og den, der kjøber eller selger andensteds end paa Torvet, skal bøde 8 Ertoger og 13 Mkr. i Brevebrud. Naar den kongelige Ombudsmand eller Foged mistenker Nogen for at drive Gaardhandel med indførte Varer, skal denne verge sig med Tremands-Eed.
3. Ingen Friller maa selge noget Gods, smaat eller stort, uden hvad der er deres eget, og de kunne bekræfte at være dette med deres egen og to skjellige Kvinders Eed.
4. Ingen Udlendinger maa indkjøbe noget i Landet, uden alene paa Torvet; heller ikke maa de selv brygge noget „Mungaat“ (simpelt Øl) enten til eget Brug eller Udsalg, men de skulle alene kjøbe det fra Borgen.
5. De maa ikke indkjøbe mere Spisevarer, end hvad de behøve til deres egen Kost, og slet ikke noget til Salg eller Udførsel.
6. De maa ikke selge Kornvarer uden i Skippundeviis, eller Bjor (tydsk Øl) og Mjød uden i Tøndeviis.
7. De maa ikke indføre andet Gods, end hvad der tilhører dem selv eller de Kjøbmend, der ere i Hansen.
8. Torvet stiller Kongen under Guds Varetegt og tager det i sit Vern, forbydende Enhver voldeligen at tage eller røve fra nogen Mand det Gods, han bringer til Torvs for at selge; Overtræderen dømmes utlæg. Samenligne vi disse Artikler, der øjensynligt vise sig kun at være, hvad der i Indledningsordene antydes, foreløbigt opsatte Punkter, med de eldre Privilegier af 1294 og 1296, som vel egentlig især var de, Stæderne paaberaabte sig og nu havde faaet fornyede[1], da ville vi see, at
- ↑ See ovenfor, IV. D. 2 B. S. 234–243.
