de enkelte Artikler, til hvis Overholdelse Jarlen høitideligt forpligtede sig, saaledes: a) at han skulde inden eller udenfor Orknø tjene Kongen med 100 eller flere gode fuldrustede Mend, naarsomhelst han ved Budskab eller Brev blev behørigt tilsagt derom, i tre Maaneder, dog paa Kongens Kost, hvis de maatte indfinde sig hos ham og følge ham. b) Hvis Nogen fjendtligt angreb Orknøerne eller Hjaltland, skulde Jarlen forsvare disse Landskaber med al den Styrke, han kunde opdrive ikke alene af Øerne selv, men ogsaa ellers hos sine Frænder og Tjenere (altsaa fra Skotland); c) dersom Kongen nødsagedes til at angribe noget fremmed Land eller Rige, skulde Jarlen være ham behjelpelig med al sin Magt. d) Han skulde ikke uden Kongens Samtykke opføre Borge eller Befestninger paa Øerne. e) Han skulde forsvare Orknøerne og alle deres Indbyggere, geistlige og verdslige, rige og fattige, i Nydelsen af deres Rettigheder. f) Han skulde aldrig bortselge, eller pantsette, eller paa anden Maade afhende fra Kongen eller Riget enten hele Jarldømmet eller de dertil hørende Øer, eller sin nu erhvervede Ret dertil. g) Hvis Kongen eller hans Efterfølgere, enten for at forsvare Øerne eller af anden rimelig Aarsag, selv begav sig derhen eller sendte sine Raadsherrer og Mend derhen, skulde Jarlen med hele sin Magt være dem behjelpelig og forsyne dem med alt hvad de behøvede til deres passende Udgifter. h) Han skulde hverken med Udenlandske eller Indenlandsk.e begynde nogen Feide, hvorved Kongen eller Riget eller Øerne kunde lide nogen Skade. i) Hvis Jarlen tilføjede nogen Mand paa Øerne nogen merkelig Forurettelse, som medførte Døden eller Lemlestelse, eller Ejendomsberøvelse, skulde han staa Sagsøgerne til Rette for Kongen og Raadet og svare for Brøden efter Landets Love. k) Naar Kongen indkaldte ham til sig til almindeligt Møde, eller af anden Aarsag, skulde han uvægerligt indfinde sig og tjene Kongen med Raad og Daad. l) Den Fred, som Kongen maatte have sluttet med Uden- eller Indenlandske, og den Grid og Leide, han maatte have tilstaaet Nogen,
holdt hos Kong Haakon om at bekræftes i denne Bestyrelse, hvilket han ogsaa l 1370 opnaaede naa visse Betingelser. Dette maa vare en Fejltagelse, skjønt Anledningen dertil nu ej kan paapeges. Vist er det, at Henrik ej blev Jarl førend i 1379, og at han, om han umiddelbart ser 13de Juni 1369 havde forestaaet Øerne, nødvendigviis maatte have været omtalt i det paa sit Sted berette Forliigsdocument af 25de Mai 1369 mellem Biskop Villjam og Haakon Jonssøn, og endvidere, om han i 1370 havde opnaaet hiin Bekræftelse i de Breve, som Kongen udferdigede i 1375, da han gjerde Alexander de le Ard til Befalingsmand. Hvis Henrik St. Clair omtales i hiint Document af 1369, da er det alene som en af Vidnerne, og slet og ret under Benævnelsen „Henry Williamssøn“. See foreg. B. 916. Jvfr. Dipl. N. I. 404.
