Leiligheden til, som de vel maatte, at gjøre Baandet mellem Jarldømmet og Riget fastere, end det forhen havde været, ved alene at tildele Jarlen Forleningen paa Livstid, og mod Forpligtelser, hvortil de forrige Jarler ikke vare bundne. Men hvad deri ved første Øjekast vekker Forundring, er at Malise Sperra, der saaledes gik Glip af Jarldømmet, selv indtraadte som Medforlover for et Document, hvori han udtrykkeligt forpligtedes til at frasige sig al Fordring derpaa, og siden endog stilledes som Gissel for Opfyldelsen af Betingelser, der yderligere skulde udelukke ham fra hvad han ansaa for sin Ret. Men det er øjensynligt, at han kun nødtvungen har gjort det, og at Jarlen formodentlig endog har bragt ham med, mere som en Art af Fange, end efter hans frivillige Ønske, og nu ladet ham blive tilbage i Norge som Gissel for derved at vide sig saa meget mere sikkret mod hans Forsøg paa at tilvende sig Jarldømmet. Vi ville i det Følgende see, at han bedrog sig heri. Gislerne anviistes Opholdssted i Tunsberg, og de maatte give sit særskilte Brev paa ikke at forlade Byen, førend de ovennævnte Forpligtelser vare opfyldte, ligesom man ogsaa seer, at de have givet særskilte Breve paa at ville overtage tilsammen at betale 180 Nobler af de ovennævnte Tusende[1].
Denne Sum, som Jarlen forpligtede sig til saa snart at udbetale, 1000 Nobler, var heel betydelig. Den svarede dengang til omtrent 330 Pund Sterling, eller det tidobbelte nuomstunder[2]. Det var maaskee til Hjelp ved Udredelsen af disse Penge – hvis det ellers ikke var til andre Øjemed, som Cancelli-Sportler, Gratificationer til Hoffolkene o. s. v. – at Jarlen laante af Haakon Jonssøn 200 Nobler, hvoraf han forpligtede sig at tilbagebetale det halve til førstkommende Pinds, og det øvrige til næste Aars Mortensmesse, begge Dele i Kirkevaag, til Haakon selv eller dennes Fuldmegtig[3]. En merkelig Omstendighed herved er, at han ikke stillede Haakon noget Pant, idetmindste omtales ingen saadan i Gjeldsbrevet. Men da Haakon Jonssøn tidligere selv havde været Befalingsmand paa Orknø og havde Besiddelser der, bliver det heel sandsynligt, at han og Henrik St. Clair længe havde staaet i nærmere Forbindelse med hinanden, og at denne maaskee endog nærmest skyldte Haa-
- ↑ See nedenfor S. 101.
- ↑ Kong Edward den 3die lod i 1344 udmynte Guld-Nobler til en Cours af 6⅔ Shillings; samme Slags Nobler udmyntedes ogsaa efter hans Død 1377 under Eftermanden Richard den 3die. Det er altsaa dette Slags Nobler, som her menes: 1000 af dem svarer til 6666⅔ Shillings, hvilke, eller den sedvanlige Inddeling af 20 Sh. i eet Pd. Slerling udgjør 333⅓ Pd., men hvis her menes de slette Shiliings af 22½ paa Pundet, bliver det kun 2968⁄27.
- ↑ Dipl. N. II. 341.
