Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/157

Denne siden er korrekturlest
109
1378. Urbanus d. 6te Pave. Schisma.

denne Tid var det forargelige saakaldte Schisma indtraadt i Kirken og gav Pavemagten sit verste Knæk. Det er forhen omtalt, at Pave Gregorius den 11te om Hoften 1376 havde forladt Avignon for at begive sig til Rom og var ankommen hid i Januar 1377. Misnøjet over, at Paverne opholdt sig saa langt fra deres rette Sæde, var blevet saa almindeligt og alvorligt, at allerede Gregorius’s Forgænger Urbanus den 5te i 1367 ikke længer troede at kunne trodse det, men begav sig til Rom, hvor han dog ikke holdt længer ud end til 1370 og vendte tilbage til Avignon kort for sin Død samme Aar. Gregorius tænkte ogsaa paa at flytte til Avignon igjen, da Døden overraskede ham den 27de Marts 1378. De tilstedeværende Cardinaler valgte nu Erkebiskop Bartholomæus af Bari til hans Efterfølger, og denne kronedes den 18de April næstefter under Navnet Urbanus den 6te. Men hans Strenghed, og maaskee endnu mere hans italienske Herkomst vakte snart Misnøje hos et stort Parti blandt Cardinalerne, hvoraf saa mange nu vare franske; rinder Paaskud af, at Romerne ved Trusler havde fremtvunget Valget, erklærede de det for ugyldigt, begav sig til Fondi i det Neapolitanske og valgte der den 21de September 1378 Franskmanden Cardinal Robert af Genf, under Navn af Clemens den 7de, til Pave. Denne flyttede Aaret efter med sine Tilhængere blandt Cardinalerne til det for disse saa kjære Avignon og blev anerkjendt i Frankrige, Spanien, Skotland, Sicilien, og Cypern og Rhodos, medens den overvejende Deel af den romersk-katholske Christenhed erklærede sig for Urbanus, og deriblandt de nordiske Riger. Det nævnes udtrykkeligt, at Kong Haakon sendte ham en Lykønsknings-Skrivelse. Dette skete sandsynligviis vel endnu, førend Splittelsen var skeet og Modpaven valgt, men Norden vedblev dog at holde fast ved Urban. Imidlertid blev der dog ganske vist raadslaaet blandt dens Geistlighed om, hvad Parti man skulde tage, og det er ikke usandsynligt, at en saadan Raadslagning blev holdt paa hiint Concilium paa Hamar 1380. Men den egentlige Anledning dertil var dog vel en Bulle, som Pave Urban den 15de October havde ladet afgaa til Nordens Erkebiskoper, hvori han indskærpede Afholdelsen af National-Concilier for at overlegge om Kirkens Anliggender og siden at indsende til Curien en udførlig Beretning om de tagne Beslutninger. Denne Bulle fremkaldte i Sverige et Concilium i September 1380, og derfor maa

    Thrond en Gaard paa Thoten. Her siges der, at Konrad allerede paa det nu sidst afholdte Concilium havde lovet Erkebiskopen at overlade ham denne Gaard. Conciliet kan ikke have været afholdt saa længe forud, da Brevet viser, at Erkebiskopen endnu ved dets Udstedelse var i Bergen. Om Conciliet paa Hamar og Erkebiskopens Nærværelse der nævnes kun hos Suhm, XIV. S. 92, men han anfører ikke sin Hjemmel.