vel det norske Concilium være fremkaldt af samme Aarsag[1]. Maaskee har der ogsaa været fattet Beslutning om at lade oplæse den Bannbulle, som Urbanus havde udstedt mod sin Medbejler – thi begge Paver forfulgte hinanden naturligviis med Bannbuller – ved alle Kirker i Norge; thi det berettes udtrykkeligt, at denne Oplæsning fandt Sted ved enhver Kirke i Norge og formodentlig ogsaa paa Island, i 1380, 138l eller 1382[2]. Men denne Tilslutning til Urbanus den 6te maa have gjort fuldkommen Ende paa det allerede saa svage Baand mellem Syderøernes Biskopsstol og Metropolitansædet i Nidaroos, thi Syderøerne fulgte her det øvrige Skotlands Exempel og holdt sig til Clemens, og da Schismet langt om længe var over, var vel og hiin eldre Forbindelse gaaet i Glemmebogen. Pave Urbanus sendte ellers ogsaa strax efter Clemens’s Valg en Cardinal, Pileus af Ravenna, til Tydskland og Norden, men han kom ikke længer end til Tydskland, hvor han endnu laa i 1380, og vides ikke at have sat sig anderledes i Forbindelse med Nordens Geistlighed, end ved en højst ublu og urimelig Fordring paa Kostpenge af den svenske Geistlighed[3].
Det skadelige Provisionsvæsen, der ikke mindre end selve Schismet bidrog til at undergrave Pavestolens Anseelse, vedblev vel endnu og gjorde sig mere end eengang gjeldende i Norge. Men i to Provisionsbuller over norske Beneficier fra Pave Gregors senere Aar finde vi den merkelige Betingelse, der ej er indtagen i nogen af de tidligere, og heller ikke findes i nogen af de samtidige og efterfølgende for andre Lande end Norge, nemlig at den udnævnte Candidat skal kunne tale Landets Sprog. Den ene af disse Provisionsbuller gjelder et Canonicat med Præbende ved Christkirken i Nidaroos, som en Halldor Ormssøn havde besiddet. Denne Halldor var død under et Ophold ved Curien, formodentligt 1374 – det siges ikke i hvad Erende –, og hans Beneficier vare saaledes „ledige ved Curien“ og ifølge de pavelige Reservationer forbe-
- ↑ Lagerbrings Sv. Historie III. 815. Bullen, som her omtales, er vel kun stilet til Erkebiskop Byrge i Uppsala, men man kan vare vis paa, at ligelydende Buller have været udstedte til Nordens tvende andre Erkebiskoper, og at de kun i Tidernes Løb ere tabte. I Pave Urbans Regester findes denne Bulle ikke, men disse Regester ere yderst slet sette og mangelagtige, medens Clemens den 7des ere i bedste Stand. Det er tydeligt nok at see, at det varede en god Tid, førend man efter Flytningen fra Avignon til Rom fik Cancelliet og Contorvæsenet bragt i Orden.
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 334. Da Bullen er dat. 30te November 1378, (Raynaldi ann. 1378, 105–115), er vel 1380 det rette Aar, idetmindste for Oplæsningen i Norge.
- ↑ Suhm XIV. S. 61, 101. Cardinal Pileus var paa Christi Legemsdag, 24de Mai, med den romerske Konge Wenzeslav i Aachen, Detmar, S. 314.
