holdte Pavens egen Besettelse. Paven bortgav dem derfor ved Provisionsbulle af 18de Januar til Peter Strus, en pomersk Klerk, alene under den Betingelse, „at han kan tale de Egnes Sprog, hvoraf Nidaroos’s Kirkeprovins bestaar“, og befalede i saa Fald Biskoperne i Bergen og Stavanger, saavelsom Decanen ved St. Agricoli Kirke i Avignon at indsette ham i Beneficierne[1]. I det følgende Aar overdrog Paven ved Bulle af 28de August den hamarske Klerk Jon Alfssøn det Canonicat med tilhørende Præbende, som Biskop Jon i Oslo havde haft, da han ophøjedes paa Biskopsstolen, og som ligeledes vare blevne ledige ved Curien, fordi han der havde modtaget sin Indvielse. Biskopen af Stavanger saavelsom Provsten ved Mariekirken i Oslo Biskop Jons Official fik den sedvanlige Befaling om at indsette ham i Beneficierne, dog atter under den Betingelse, „at han er fød i Nidaroos’s Kirkeprovins eller en dertil grændsende, samt kan tale og forstaa det Sprog, som Staden Oslo’s Indbyggere kan tale“.[2] I det sidste Tilfelde var Betingelsen vistnok overflødig, i det første derimod meget nyttig. Men netop den Omstændighed, at den ogsaa findes indført, hvor den er overflødig, viser, at der ved Curien maa have været vedtaget en Bestemmelse om, at den skulde indflyde i alle Provisionsbreve vedkommende Norge, og da en saadan Bestemmelse ej kan være bleven vedtagen uden efter indtrængende Forestillinger fra Landet selv, det være sig nu Geistligheden, eller fra Kongen, eller fra en Deel af Landets mange Indbyggere – røber dette en Omhu for Nationaliteten og Folkesproget, og en Erkjendelse af den Geistliges Kald som Folkelærer, der gjør vaade Nationen selv og dens Geistlighed Ære. Det vilde være af stor Interesse at vide, hvo det var, som fik denne Bestemmelse sat igjennem ved Pavestolen. Det
- ↑ Reg. Gregor. XI. cod. chart. T. 26. ann. 5 fol. 199. Indtægterne af Canonicatet og Præbenden anslaaes her til ikke over 40 Guldgylden aarligt.
- ↑ Sammesteds, T 73, ann. 5. fol. 38. Den Præbende, som denne Jon Alfssøn fik tilligemed Canonicatet i Oslo, sees af Dipl. N. III. 442 at have været Gjerpen Prestegjeld, og saaledes bekræftes herved fuldstændigt den ovenfor (S. 10, Note 1) fremsatte Formodning, at Biskop Jon før sin Ophøjelse paa Biskopsstolen var Prest til Gjerpen. De samlede Indtægter af Canonicatet og Præbenden (det vil da vel egentlig sige af Prestekaldet alene) angives til ikke at overstige 30 Guldgylden aarligt. En Guldgylden regnedes i de Tider omtrent lige med 1 Mark Penninger eller 3 Sh. Sterling, og hine 30 Guldgylden vilde saaledes svare til 4½ Pd. Sterling, hvilket, om man endog regner det for at repræsentere det Tidobbelte i vore nuværende Penge, 202½ Spdlr., dog er meget lidet for et Prestekald af Gjerpens Størrelse. Naar Jon Alfssøn siges at være Klerk under Hamars Diøcese, følger ikke deraf, sit han hørte hjemme paa Hamar. Sandsynligviis var han Prest etsteds i den hamarske Deel af Thelemarken. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av det trykte tekstgrunnlaget nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
