haandskriftet i London Texten til Brug for den nye Udgave deraf, som han senere gav, og flere tidligere ubekjendte Diplomer, vedkommende Orknøerne, Hetland og Nordmændene paa disse Øer, afskrev han og bragte hjem og lod dem siden trykke i Diplomatarium Norvegicum. I 1854 gjorde han, understøttet af et mindre Stipendium, ogsaa en videnskabelig Reise til München og Berlin.
Undersøgelser angaaende det gamle Norges Geographi bragte ham til at ofre Norges Geographi i det Hele taget et nøiere Studium, hvorved han igjen, næsten som etslags Adspredelse eller Fritids-Arbeide, lededes til at beskjæftige sig med Konstruktionen af Karter over Fædrelandet. For at indhente Oplysninger til disse fra mindre bekjendte Fjeldegne i Landet, bereiste han i Sommeren 1842 og 1843 med Understøttelse af Universitetsstipendier Fjeldene mellem Thelemarken, Nummedal og Hallingdal, Voss og Hardanger. Med lignende Understøttelse foretog han i 1850, i antikvarisk Øiemed, en Reise til Bergen og Sogn, og i 1855 en Reise til Throndhjem for at undersøge Domkirken i antikvarisk Henseende. Allerede tidligere havde han ved flere Afhandlinger udbredt rigtigere Kundskab om dette Nationens Storværk af middelaldersk Bygningskunst; men ved denne paa Stedet foretagne Undersøgelse lykkedes det ham at kaste end yderligere Lys over dette Emne (i Pragtværket „Throndhjems Domkirke“, hvis Text han forfattede).
Det Udbytte for Norges Historie, som Munch havde gjort paa sin skotske Reise, havde vakt det Ønske hos ham, ogsaa at kunne komme til at undersøge Archiverne i andre Lande, med hvem Norge i Middelalderen paa en eller anden Maade havde staaet i Forbindelse. Alt eftersom han skred frem i Bearbeidelsen af sin i 1851 paabegyndte „Det norske Folks Historie“ og ind i den Periode af vor Historie, hvor Konge-Sagaernes Omstændelighed og Nøiagtighed afløses af en yderlig historisk Tomhed og Magerhed, hvorpaa der ved Ødelæggelsen af samtidige Archivalier her i Landet er bleven umuligt at raade Bod, maatte dette Ønske fremtræde mere og mere levende, og til det i 1857 forsamlede Storthing indgav han endelig et motiveret Andragende om Bevilling af de fornødne Midler til en Reise og et længere Ophold i Udlandet, navnlig i Rom. Det var især de pavelige Archiver, hvorra han lovede sig et rigt Udbytte og hvis Undersøgelse han saaledes stillede som Reisens Hovedformaal, medens han dog paa Hen- eller Hjemveien ogsaa agtede at undersøge andre Archiver, især i London og Paris. Naar han i Roms Archiver ventede at forefinde Aktstykker, „der i flere Henseender vilde kunne give vor Historiographi en ganske ny Skik,“ byggede han sine Forventninger ikke blot paa den Omstændighed, at Norge som Størstedelen af Europa i Middelalderen havde
