ogsaa tilbragt Julen der, og det er endog heel sandsynligt, at han efter Faderens Død, da Tunsberg, Skienssyssel m. m. faldt tilbage til ham, gjorde Tunsberg til sin Hovedresidens og sit egentlige Hjem, hvor han helst opholdt sig, naar han ikke var paa Reiser, som paa Oplandene, i Throndhjem, Bergen, i Danmark, eller i Krigsanliggender ved den svenske Grændse Der gives nemlig flere Breve, udstedte af ham i denne Tid fra Tunsberg, end fra noget andet Sted[1]. Som et Slags Tegn paa, at Tunsberg nu blev Hovedresidens, kan det vel ogsaa ansees, at Biskopen i Oslo, for hvem det af flere Grunde maatte være af Vigtighed at kunne opholde sig i Kongens Nærhed, netop paa samme Tid lod den til Biskopsstolen hørende Gaard Teige paa Njotarø lige ved Tunsberg istandsette, og, som det lader, indrette til stadigere Beboelse. I 1377 accorderede han med en Bygmester om at indrette en ny „Sommerhall“ der – et Arbeide, som gik langvarigere fra Haanden end paaregnet, formedelst Bygmesterens Uefterrettelighed[2], og sidenefter finde vi hans Eftermand, om ikke stadigt, saa dog meget hyppigt at opholde sig paa dette smukke Sted, der endog oftere blev kaldet „Biskopsgaarden Teige“. Der findes kun et eneste Brev, udstedt derfra af nogen tidligere Biskop, nemlig af Biskop Eivind in 1293[3], et Beviis paa, at Gaarden lige til Biskop Jons Tider kan meget lidet har været beboet af Biskoperne. At Kongen fornemmelig slog sig ned her, lader sig godt forklare af den Nødvendighed, det især efter Kong Valdemars Død var for ham at kunne være saa
Til lettere Oversigt hidsettes her under eet de sikkert bekjendte Dateringer, hvoraf det erfares, hvor Kong Haakon opholdt sig siden Faderens Død. I 1375: 11te Januar, Tunsbergshuus; 28de April, sammesteds; 30te Juni, Oslo; 13de November, Tunsbergshuus; 7de December, Slagelse i Danmark. I 1376: Marts, paa Aalholms Slot i Laaland; 3die Mai, Slagelse; 7de Mai, sammesteds; 24de Mai, Bergen; 3die Juni, sammesteds; 14de og 15de Mai, Kalundborg; 2lide October, sandsynligt i Roeskilde; 1ste November, Kalundborg. I 1377: 28de Januar, Oslo; 3die Februar, Akershuus; 4de Marts, Thoten; 15de Mai, Nidaroos. I 1378: 13de April, Bergen; 29de Juli, Tunsberg; 8de til 14de November, Tuneim og Nefine i Ranarike. I 1379: 2den August, Marstrand; 26de Novbr., Holm i Dalsland. I 1380: 26de Januar, Tunsbergshuus; 28de Mai sammesteds; 10de og 11te Juni, sammesteds.
- ↑ Dette kan ogsaa sluttes ej alene deraf, at det udtrykkeligt siges, at hun fik Halland til Morgengave, men ogsaa deraf, at vi raa lignende Maade see hende bortgive Forleninger i Nordre Halland i sit eget Navn: saaledes til Mose Svarteskaaning, som det strax nedenfor omtales; og til Abraham Broderssøn, hvem hun for November 1382 pantsatte en Deel af Kongsbakke Slot (Brev i det sv. Rigsarchiv).
- ↑ Brev af 16de Febr. 1377, Dipl. N. III. 409, og af 12te Juli 1378, sammesteds No. 419. Bygmesteren eller „Smeden“ Gunnar Herjulfssøn havde i 1378 ikke udført Arbeidet efter Contracten og bad derfor „paa fine Knæ“ Biskopen om Tilgivelse, som han ogsaa fik, lovende at bedre det Manglende og ikke paatage sig andet Arbeide, førend dette var ferdigt; derfor satte han sine faste Ejendele i Pant.
- ↑ Dipl. N. II. 44.
