stolen i Anledning af det store Laan i 1351 endnu ikke var betalt, forstaar sig af sig selv; men nu var Schismet indtraadt, og Gjeldsbeviserne laa formodentlig i Avignon, under Modpaven Clemens’s Verge: da nu han ikke erkjendtes i Norden, kunde han heller ikke gjøre det gjeldende, og da Schismet langt om længe ophørte, kunde der ej mere være Tale om at indkræve dette gamle, præscriberede Tilgodehavende. Endvidere seer man, at de holstenske Grever betragtede sig som berettigede til 100 Mk. Sølv, hvorfor Kong Haakons Fader og han selv i 1360 havde givet Forskrivning: en Fordring, der dog ligeledes maa betragtes som præskriberet[1]. Men endelig skyldte Haakon ogsaa Penge i Landet selv, og disse Gjeldsposter var maaskee de mest trykkende. Vi kjende vistnok kun een af dem, men der kan neppe tvivles paa, at der og var flere lignende. Han skyldte nemlig Fogden paa Akershuus, Benedict Nikolassøn, en Sum Penge, der idetmindste senere med enkelte Tilleg løb op til 200 Mk. brendt, og det lader til, at han for denne Sum havde sat ham den tilliggende Syssel, nemlig den egentlige Oslo-Syssel med Skogheimshered, Myrehvarven og Hudreim, i Pant[2]. Benedict sagdes siden af Dronning Margrete at have tjent baade Kong Haakon og hans Søn Olaf huld og tro, men ved Siden deraf sørgede han ogsaa ivrigt for sin private Velferd, og benyttede hertil, som det lader, sin Indflydelse paa en ej ganske tilbørlig Maade. Han havde allerede ved sit Giftermaal med Ulfhild, en Datter af Hirdmanden Thorgaut Jonssøn, erhvervet flere Ejendomme i Oslohered m. m., og som Sysselmand havde han den bedste Anledning, den han ogsaa, ligesom de fleste andre Sysselmend, synes at
- ↑ Scr. r. Dan. VII. p. 347, 352, 353, jfr. forr. B. S. 653.
- ↑ Benedict fik nemlig i 1388, som det nedenfor nærmere skal omtales, af Dronning Margrete Eker, Modeim og Tverdalene (Sigdal og Krødshered m. m.) med Kronens Indtægter og al kongelig Ret undtagen Ubødemaal, til Lehn for sig, Hustru og Arvinger, samt Pant for de Penge, Kong Haakon var ham skyldig, en Forlening, som siden bekreftedes af Kong Erik; og da Sønnen Thorgaut Benedictssøn siden havde den samme Forlening, er det tydeligt nok, at Gjelden endog da ikke var betalt (Dipl. N. I. 511, 539). Men da det ej er tænkeligt, at Benedict indtil da ingen Sikkerhed havde haft for sin Gjeld, og da vi af et Brev-Brudstykke fra 1381 erfare, at han da var Foged paa Akershuus, hvilket Embede Agmund Bergthorssøn beklædte efter 1388, er det aabenbart, at han indtil 1388 har hast Oslo Syssel i Pantelehn og da ombyttet det med Eker, Modeim o. s. v., hvad enten han nu fandt dette fordeelagtigere, eller Dronningen udtrykkeligt ønskede det. Der staar desuden i hiint Forleningsbrev, at hans nye Syssel ogsaa skulde holde ham skadesløs „for de Penge, han endnu ikke havde oppebaaret af „Alla“ (her skal vist læses Aslóar) Syssel“.
Død, see Diar. Vadstenense, Scr. r. Sv. I. 109, og Axel har formodentlig arvet ham. At Axel i 1396 havde Besiddelser paa de Kanter, sees af Biskop Eysteins Jordebog fol. 3, der udviser, at han da skyldte Thoresby Kirke i Elvesyssel 2 Aargange Tiende. Mere herom i det følgende.
