kunne understøtte sine Brødre mod Danmark, medens Indbyggerne i Skaane og Halland skulde kunne hjelpe sin Konge Olaf i enhver Krig undtagen mod Sverige[1]. Hovedaarsagen til dette besynderlige Skridt fra Skaaningernes Side var vel, at en saa stor Deel af Skaane endnu stod under Hansestæderne, saa at Margrete eller det danske Rigsraad ej uden at støde disse for Hovedet kunde befatte sig dermed og saaledes maatte overlade Landskabet til sig selv. Men den Omstændighed, at vi finde Tuve Galen blandt Underhandlerne, lader dog formode, at der og var nogen Underfundighed med i Spillet fra Skaaningernes Side[2]. Imidlertid maa man beundre Margrete, der saa kjekt stillede sig paa Vagt mod Mecklenburgerne i Sverige og var rede til at modtage og møde ethvert Angreb fra den Kant, medens Sønnen, fjernt i Norden, modtog Nordmendenes Hylding.
At Kong Olaf ved denne Hylding ledsagedes af mange Raadsherrer, og at der har været en glimrende Forsamling i Nidaroos, er vist nok, men blandt dem ere kun Drottsetens og Hr. Sigurd Hafthorssøns Navne opbevarede. De have nemlig beseglet et Beskyttelsesdrev for Jemteland, med Bekræftelse paa dets Ret og Friheder, som Kongen udstedte paa selve Kroningsdagen[3]. I dette Brev siges der udtrykkeligt, „at Drottseten og flere gode Mend af Raadet havde tilsvoret Almuen over hele Norge at overholde og paa Kongens Vegne at lade overholde gammel Ret og Lov, og at han selv havde givet Almuen Tilsagn om at skulle blive ved al deres gamle Ret og Lov saaledes, som deres Forfedre havde nydt den af Kongens Forfedre og Forgængere paa Tronen“. Brevet, staar der ogsaa, samtyktes af Drottseten og flere gode Mend. Det vil strax nedenfor sees, at Haakon Jonssøn sandsynligviis var een af de Raadsherrer, der overvar Kroningen; i saa Fald er det ej usandsynligt, at det var ham, som efter gammel Skik gav Olaf Kongenavn, thi faa Aar efter see vi ham paa lignende Maade hilse Olafs Efterfølger som Konge. Dog var neppe nogen Erkebiskop tilstede: Erkebiskop Thrond var sandsynligviis ganske nyligt afgaaet ved Døden, eller døde under selve Hyldings-Højtidelighederne. Hvad Drottsetens Udnævnelse angaar, da er det rimeligst, at han først var valgt af Raadet, ligesom forhen Hr. Erling Vidkunnssøn, men at Kongen, umiddelbart efterat have faaet
- ↑ Suhm, efter Originalen i det danske Geh. Archiv, XIV. S. 521–525.
- ↑ Imidlertid var dog ogsaa Axel Ketilssøn med, maaskee for en eller anden Borg i Søndrehalland, og han maa antages at have været Dronningens ivrige Tilhænger og at have varetaget hendes Interesser.
- ↑ Norges gl. L. III. S. 314. Der staar udtrykkeligt, at Brevet er udstedt i Throndhjem „paa Olafsvakedag førre, da vi bleve tagne til Konge, det første Aar af vor Regjering“.
