regne Kong Olafs Regjering, og at datere Breve derefter. Hidtil havde man i Mellemtiden fra hans Faders Død deels hjulpet sig med at nævne Aarstallet efter Christi Fødsel, hvad der i norske Breve ej var saa brugeligt, deels dateret „i Aaret efter Kong Haakons Frafald“, „i Kong Haakons Frafalds-Aar“, eller i hans „sidste Aar“, ja endog, som vi have seet, slet hen i „Kong Haakons Aar“, uanseet at han var død[1].
Den unge Konge, og formodentlig ogsaa de forsamlede Herrer, vare endnu den 7de August i Throndhjem, thi denne Dag udstedtes en Bekræftelse paa de bergenske Skomageres Frihedsbrev[2]. Sandsynligviis er hele Mellemtiden hengaaet med at udstede lignende Breve til mange forskjellige Egne, men man har ikke kunnet rekke at besegle dem alle, som det til Jemteland, paa selve Hyldingsdagen. Men ej længe efter maa Kongen og Herrerne have tiltraadt Tilbagereisen, thi allerede den 28de August var Drottseten og flere andre Raadsherrer, (Biskop Jon i Oslo, Drottseten, Provst Vinalde (Magister Capellarum), Provst Henrik, Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn, Benedict Nikolassøn, Henrik Michelstorp, Alf Haraldssøn, Jon Martinssøn, Jon Reidarssøn Darre og Agmund Bergthorssøn Bolt), hvoriblandt flere sandsynligviis havde været i Nidaroos, forsamlede i Hornboresund[3] – uvist om det paa Agdesiden eller det paa Viksiden –; og hvad enten de nu først vare dragne over Land til Oslo og derfra til Søs, eller de havde taget Søvejen lige fra Throndhjem langs Kysterne, saa maa de, for at kunne komme saa tidligt til Hornboresund som den 28de August, have forladt Throndhjem meget snart efter den 14de. Spørsmaalet, hvad Vej de
- ↑ De hidtil bekjendte Breve fra Mellemtiden mellem 1ste Septbr. 1380 og 29de Juli 1381, der ej ere daterede efter Aarstal, men efter Kong Haakons Dødsaar eller Regjeringsaar, ere følgende fem: Dipl. N. III. 431, c. 1ste Octbr. 1380, fra Øyamark „fyrstu ári fráfalls H. K.“ Dipl. N. I. 466, 21de Decbr. 1380, fra Valdres, „26da ári ríkis H. K.“ Dipl. N. V. 321, 23de Marts 1381, fra Saude paa Grenland, „fyrstu ári frafalls H. K.“ Dipl. N. III. 430, 16de April 1381, fra Sæmshered paa Vestfold „26 ári ríkis H. K.“ (her er Haakon kaldet „Noregs, Svía ok Dana konugr“ et Tegn paa, hvorledes Foreningen med Danmark nu stod Folk for Hovedet). Dipl N. IV. 519, 19de Juli 1381, fra Ullensvang, „síðasta ári H. K.“. Paa den Tid vidste man her sikkert allerede, at Olafs Hylding om faa Dage vilde skee. Jfr. omtr. S. 116. Som en Egenhed maa det ansees, at der findes et Brev af 6te Juni 1382, der endog er dateret 2det Aar efter Kong Haakons Død, Dipl. N. II. 475. Stedet angives ikke, og muligt kan det have næret faa afsides beliggende, at man der endnu ikke havde erfaret Kroningen. Der skal ogsaa have været et af 1382 eller 1383, der var dateret idet 3die. (Blandt norske Breve paa Akershuus 1624, Suhm XIV. 130)
- ↑ Norges gl. Love, III. S. 214.
- ↑ Dipl. N. I. 469.
