kon Ivarssøn, en blandt de mest anseede af dets egen Midte. Haakon begav sig i 1382, formodentlig tidligt om Vaaren, paa Vejen til Rom for at faa Pavens Bekreftelse. Men han var ikke kommen lenger end til Tydskland, førend han, som det heder i de isl. Annaler, fik høre, at en dansk Lægmand ved Navn Nikolas, med Tilnavn Ruzer, Rusare eller Ruzare, allerede var var bleven indviet i Curien til Erkebiskop i Nidaroos. Samtidigt havde Paven ogsaa ved Provision udnævnt en vis Olaf til Biskop i Stavanger. Sandsynligviis var denne Olaf den samme som Hr. Olaf Brand, om hvem Biskop Nikolas af Linkøping i et udateret Brev af 1382 til Biskop Byrge i Uppsala berettede, som en af de sidste Nyheder fra Rom, at han var bleven Biskop i Hamar, saavelsom at „en vis Hr. Nikolas Rusare“ var bleven Erkebiskop i Nidaroos[1]. Thi Magnus Slangethorps Eftermand paa Hamar heed ikke Olaf,.men Sigurd, og der kan neppe have været nogen imellem dem, udnævnt i 1382, da Sigurd allerede i Februar 1383 omtales, som om han i nogen Tid havde været i Embedet. Men Biskop Nikolas kan have hørt eller erindret fejl og skrevet „Hamar“ istedetfor „Stavanger“, eller ogsaa er det ikke saa usandsynligt, at Olaf virkelig først kan have været udnævnt til Hamar, men at han ligesom Sigfrid forhen, der fik ombyttet Stavangers Biskopsstol med Døttre„ bevægede Paven, hos hvem han maa have staaet i Yndest, til at give ham Stavangers Biskopsstol istedetfor Hamars, der ansaaes for den daarligste af Norges Biskopsstole. Om Sigurds tidligere Forhold og Omstændighederne ved hans Udnævnelse vides intet. Muligt, at han var Prest paa Njardarhov paa Ringerike, da han siden forærede en Klokke til Kirken der[2]. Formodentlig var han valgt af Capitlet paa lovlig Maade, ligesom Hallgeir, men havde
- ↑ Brevet, der endnu ikke er trykt, findes i Vadstena Klosters Brevbog. Det er vel udateret, men netop den Omstændighed, at Nikolas Rusers Udnævnelse omtales, viser, at det er fra 1382.
- ↑ Af Indskriften paa en Klokke i Norderhovs Kirke sees det, at Sigurd forærede den dertil (Aarsberetning fra Selskabet sov Fortidsm. Bevaring, 1855 S. 7) Det var ikke usedvanligt, ja maaskee endog altid Skik og Brug, at en Biskop betænkte den Kirke, hvorved han tidligere havde været Prest, med en eller anden Gave. Saaledes seer man af Indskriften paa en Kalk i Slidre Kirke, at den foræredes dertil af Biskop Salomon i Oslo. (Urda 2 B. S. 64). Han havde været Chorsbroder i Stavanger og i denne Egenskab formodentlig haft Slidre Prestegjeld som Prædendatkald. Biskop Jon skjenkede, som vi ville see, Forsheims-Kvernerne til Gerpen Kirke, hvorved han før havde været Prest.
biskop i ti Aar, paa 2 Maaneder, 2 Uger og 3 Dage nær, da falder hans , Død paa den 5te August 1381, altsaa samtidigt med Kong Olafs Hylding i Nidaroos, og det forklarer da meget godt, hvorfor han ej nævnes ved denne.
