Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/189

Denne siden er korrekturlest
141
1381 fgg. Anseede Geistlige.

anvendte i Danmark og siden i Sverige, nemlig at holde sig til Vens med Geistligheden. Og Omstændighederne vare nu ogsaa dertil særdeles gunstige, da Kirkesplittelsen gjorde det nødvendigere end hidtil for Geistligheden at ty til den verdslige Magts Beskyttelse.

Blandt de øvrige Geistlige af en vis Rang synes paa denne Tid faa at have staaet i saadan Anseelse som Eystein Aslakssøn, Chorsbroder i Oslo. Han var af en anseet og formaaende Ætt paa Vestfold, som det er af megen Interesse at betragte noget nærmere fra dens første Fremtræden. Faderen, Aslak Steinarssøn, kaldtes sedvanligviis Aslak paa Skaanøre, efter sin Odelsgaard Skaanør (nu Skaane ved Frebergsvik) i Nykirke Sogn ved Horten[1]. Han forekommer i Breve mellem Aarene 1354 og 1371 og besad betydelige Ejendomme ej alene paa Vestfold, men ogsaa i Oslohered, paa Raumarike og flere Steder. Saaledes ejede han en Deel af Gaardene Skoggestad og Jader, Klep og Hole i Ramnes Sogn, og Bjerknes i Elfteløytessogn paa Sandsverv[2]. Han fik ogsaa en Deel efter sin eldre Broder, Arnulf Steinarssøn, Chorsbroder i Oslo. Denne var ligeledes en bemidlet Mand, saaledes ejede han Huse i Chorsbrødregaarden, som han i sin Tid kjøbte for 80 Mk. Flosepenge, og arvede derhos Gods efter en lidt før 1340 afdød Godsejer Sigurd Nibb, hvoriblandt en Deel af Hovin i Mossedal, Fors i Starahvarven i Fenstad Sogn paa Raumarike, m. m.[3]. Arnulf gik formodentlig i 1349 ind i Hovedø Kloster, men testamenterede forud Hovin til Edmunds-Alteret i St. Hallvards-Kirke, og sine Huse i Chorsbrødregaarden halvt til Biskopsstolen, halvt idet vil sige de ved Salget deraf indkomne Penge) til de Fattige[4]. Det øvrige af

  1. Saaledes kaldes han et Par Gange i det af hans egen Søn, Eystein, indrettede Register over Kirkegodset i Oslo Biskopsdømme, fol. 47 .b
  2. Dette sees deels af Eysteins Register, deels af forskjellige Breve.
  3. Sigurd Nibb kjøbte Fors samt Jadar i Mossedal 1315 af en Frederik Aslakssøn, Dipl. Norv. IV. 111; Halvdelen af Hovin kjøbte han i 1323, Dipl. N. III. 133; derhos ejede han en Deel af Sogn i Oslohered: men i 1340 blev hans Arvinger, nemlig Sira Arnulf, Lagmanden Thord Erikssøn, (med hvilken altsaa Arnulf var beslegtet), og nogle andre enige om et Jordeskifte, hvorved Arnulf og en Atle Hallvardssøn fik Gaarde i Ignabakke og Thrygstad Sogne, samt Fors; men desforuden maa enhver Arving have faaet meget mere, navnlig seer man, at Fors og Hovin kom paa Arnulfs Part, siden han kunde bortgive det sidste, og Brodersønnen Eystein erhvervede det første. Hvorfor netop Arnulf og ikke hans Brødre arvede Sigurd, som overhoved hvilket Forhold der var mellem dem, kan ej sees, men at de maa have været meget nærbeslegtede, sees ogsaa deraf, at de tilsammen skjenkede 2 Mk. Bool i Skeidsmo i Kise paa Raumarike til Capitlet l Oslo. Eysteins Reg. fol. 123 a.
  4. Testamentet findes i Dipl. N. IV. 350. Han gav derhos et stort Missale til