hørt Aslaks andre Brødre, vare imidlertid blevne bortsolgte. Aslak døde ikke lang Tid derefter. Han gav ogsaa betydelige Gaver i sit Testament til Ramnes og Lauvø Kirker, saavelsom Hospitalet i Tunsberg og Chorsbrødrenes Commune i Oslo[1], men det er dog at antage, at den største Deel af hans rige Arv gik til Børnene Eystein og Asgerd. Eysteins store Formue maatte vistnok skaffe ham stor Anseelse i Capitlet, og dertil synes han efter alt, hvad man merker af hans Virksomhed, at have været en driftig, virksom og nidkjær Mand. Der er al Sandsynlighed for, at han ved Erkepresten Hallvard Arnaldssøns Død, der indtraf noget efter 1373, selv en Tid forvaltede dette Embede, hvormed Sogneprest-Embedet til Haugen Kirke paa Eker var forbundet[2], thi vi see ham ferdes om i Kirkens Erende som etslags Formand for de øvrige Chorsbrødre, og dertil kjøbte han af og til Jordegods i Lider, Naboheredet til Eker, hvor desuden hans Syster vorde i en anseet Stilling, og hvor han derhos selv maaskee allerede i Arv efter Faderen havde ikke faa Besiddelser. Men siden maatte han vel opgive dette Embede, da han – formodentlig i 1383 – blev Provst i Oslos Provsti, thi i samme Aar visiterede han i denne Egenskab ved Haugs Kirke, hvilket vel ikke havde fundet Sted, hvis han havde været Sogneprest derved[3]. Den daværende Erkeprest var formodentlig allerede Kolbjørn Eilifssøn, der fra denne Tid af nævnes med denne Titel. Men i Aaret 1385, da Biskop Jon laa paa sit Yderste, steeg Eystein et Trin endnu højere, da han – maaskee af Biskopen selv – blev udnævnt til dennes Hjelper eller Coadjutor og Official. Derved fik han allerede den hele Bestyrelse af Biskopsstolen, og det faldt saaledes næsten af sig selv, at han ved Biskopens Død blev hans Eftermand[4]. Herom, og om den usedvanlige Virksomhed, han udviklede, vil der i det følgende blive talt.
- ↑ Eysteins Registr. fol. 47, 48, 51, 107, 125.
- ↑ Nemlig ved pavelig Bulle af 1323, Dipl. N. VI. 107.
- ↑ Dipl. N. III. 452.
- ↑ Dipl. N. II. 494 (af 23de August 1385) og III. 464. Her nævnes vistnok ikke Eystein, der staar kun „Coadjutor et officialis“, men da man seer, at dette ej er Erkepresten Kolbjørn, hvilken udtrykkeligt nævnes, og at derimod Eystein fra denne Tid ej mere forekommer som Chorsbroder, kan der ej være Tvivl om, at det er ham, der menes. Eystein var endnu ikke Coadjutor den 18de August, da Biskop Jon selv udstedte et Brev angaaende Sira Arnulf Steinarssøns Gave af dennes Huse i Chorsbrodergaarden; fem Dage derefter maa Jon have været saa spag, at han ikke tiende befatte sig med nogen Forretning, siden Coadjutoren da optræder; hans Liigsteen (hvorom nedenfor) viser, at han døde i September.
