tillod det. Derfor gav han Gud og St. Olaf fem Pund Sterling i Nobler, til Kirkens Vedligeholdelse, hvorimod han betingede sig ved sin Liigferd fem Pund Voxlys og passeligt Offer. Erkebiskop Thrond fik 7 Mkr. brendt og en Bolle, Capitlet i Nidaroos fik under eet, imod at holde tre Sjælemesser aarligt for ham, alle hans smaa og store theologiske Bøger, hvortil han føjede en Bibel, et Compendium om Theologien, og nogle Retsformularbøger. Iligemaade fik Capitlet „en Pot, som tager syv Kander“. Hver Kirke i Byen fik to Stykker Vareklæde, ligesaa Predikebrødrene, Augustinere, Hospitalet, Holms, Bakke, Reins og Tuterøs Kloster. Chorsbrødrenes Commune fik til sit Bord en Sølvskaal med Jomfru Marias og St. Olafs Billede i Bunden, og en Sølvskee. Biskop Oddgeir i Skaalholt fik en Guldfingerring, som Agmund før havde faaet af Biskopen i Bergen, samt et forgyldt Kruus med Laag. Hans Colleger Gunnar, Haakon og Jon fik, den første en Sølvbolle, den anden et Sølvbeger med Afbildning af St. Margretes Legende i Bunden, den sidste et Sølvbeger. Andreas, udvalgt Biskop til Færø, og formodentlig ogsaa Chorsbroder, fik det Sølvbeger tilbage, som han havde foræret Agmund i Oslo. En fjerde eller femte Chorsbroder, Thorgeir, fik den bedste „ “Robe“, som han ejede, af bruunt Klæde med „Kotardi“[1], fodret med „Bukram“, og en Kaabe fodret med blaat, samt en Hette. Helga Paalsdatter (maaskee hans „Følgekone“) fik en halv Lest Skrud, en opredt Seng, et Hyende, et Aaklæde og en Kiste samt et Skriin. Den samme Helge og hans øvrige Folk fik til Kost 3 Pund Meel og 2 Pund Malt, Smør, Kjød og andet dertil hørende. Agmund Einarssøn paa Berg fik den Baad igjen, som han selv havde givet ham, med Raa og Redskab, to Ankertoug, Skippund Uld, eet Skippund Jærn, og 18 Skippund Byg. Agmund Klementssøn fik et Pandser, Sverd, Jærnhatt og Staalhandske, Ivar Jonssøn det største Sverd, han ejede, Staalhandsker, Pandser, en Staalbue, og Beenvaaben. Hans Frænde Olaf Ivarssøn fik tre Pund Sterling, Sira Thorgils, Vicarien eller Lejepresten der nordpaa fik et Par „Vaabenklæde“ af godt engelsk Klæde. Hovdesegls Kirke fik til bestandig Afmindelse et Breviar i to Bind, som han havde faaet af Biskop Oddgeir, en Psalter, og det største Skib, han ejede, med Ror og Redskab og alt dertil hørende, som og, til Vedligeholdelse, 40 Stykker Vareklæde; ligesaameget Klæde gav han Sortlands Kirke, endeel til Yxnes Kirke, samt derhos til forskjellige enkelte
- ↑ Herved forstaas etslags Livkjortel, paa fransk cotte hardie. – „Bukram“, som strax efter forekommer, kaldes endnu paa Engelsk, hvad man hertillands sedvanligviis kalder „Rullebuk“.
for har allerede Schøning antaget det, i sin Beskrivelse af Christkirken), findes endnu, skjønt rigtignok Capellet nu er i en daarlig Forfatning.
