retninger som Rigsstyrer, reist om i Landet, holdt Raadsmøder, o. s. v. Ved Siden af Rigsforstanderskabet beholdt han, som det synes, ligefuldt sin Syssel i Ryfylke, ja det er vel endog et stort Spørsmaal, om han ikke fremdeles tillige var Hirdstjore i hele den vestlige Deel af Landet. Saavidt man kan see, nød han overalt stor Agtelse og førte sig op med megen Verdighed. Da han i Aaret 1384 tænkte paa at foretage en Reise – formodentlig en Gesandtskabsreise – til England (hvorom nærmere nedenfor) fik han fra Kong Richard den 2den et Lejdebrev, hvori han kaldtes „Baron af det norske Rige“ (baro regni Norvegiæ), og som lød paa ham selv med fyrretyve Riddere, Heste, og alt Tilbehør, for et heelt Aar[1]. Naar han her kaldtes „Baron“, var dette kun en Antydning, deels af hans store Anseelse og høje Rang, der egentlig satte ham over Ridderne, deels af hans Stilling som Medlem af Rigets Raad. Det er altsaa let at skjønne, hvor højt agtet og anseet han maa have været.
Ved Siden af Hr. Agmund Finnssøn maa Hafthorssønnerne fremdeles nævnes som de ypperste Mend i Norge. Egentlig stod de endog over ham i et vist Henseende paa Grund af sit Slegtskab med Kongehuset, og derfor see vi ogsaa Sigurd udtrykkeligt nævnt som Kongens Frænde strax efter Drottseten i den paa selve Hyldingsdagen udstedte Bekræftelse af Jemtelendingernes Rettigheder, uden at nogen af de øvrige Stormend nevnes. Ligeledes nevnes han umiddelbart efter Drottseten, og foran de øvrige Raadsherrer, i flere af de andre Forordninger og Bestemmelser, som vedtoges paa de i de nærmest paafølgende Aar afholdte Raadsmøder. Derimod nevnes ved disse samme Lejligheder aldrig Hr. Jon Hafthorssøn, men kun Sønnen, Haakon Jonssøn, uagtet Jon visselig endnu var i Live; deraf maa man slutte, at han nu var
- ↑ See Rymeri foedera, Udg. af 1740, III. I Forbindelse hermed bør det bemerkes, at der ogsaa findes et Brev af 17de April 1372, hvorved Kong Edvard III i England giver Skatmesteren og Kæmereren ved hans „Exchequer“ Ordre til at give „Hermand de Fynstone, Chivaler au item de Norwege“, et smukt udarbeidet Sølvfad med Kande (un triper ove un hanap d’argent susorrez et eymellez ove un eawer de la suite le hanap esteant sur troys dragons et le pumel eymellez ove quatre roses poisantz dys marcs dys soldz et dys deniers de nostre doun) see Palgrave, „Kalendars and Inventories of hs. Maj. Exchequer“, II. 275. Denne Ridder Hermand de Fynstone, hvis Navn aabenbart er fordrejet, maa enten være Hermann v. Vitzen, hvilken vi i det foregaaende stundom have omtalt, men som vi rigtignok snarere skulde vente at finde blandt Kong Albrechts Mend, eller og – maaskee snarere – Hr. Agmund Finnssøn. (Agmund – Amund kunde let fordrejes til Armund – Armand – Hermand; endmere kunde Titlen „Herr Agmund“ opsattes som Hermann).
