saa gammel og svag, at han aldeles havde draget sig tilbage fra det offentlige Liv og holdt sig stille paa sine Ejendomme i Borgesyssel, det være rig nu Borgagerde ved Sarpsborg, eller Huseby i Odensø. Vist er det, at han, uagtet han endnu levede i 1388[1], aldrig mere omtales ved nogen offentlig Forhandling. Hr. Sigurd Hafthorssøn synes fremdeles at have beholdt Syslen paa Raumarike, eller maaskee Hirdstjore-Verdigheden paa Oplandene, skjønt hans største og vigtigste Besiddelser, Bjarkø og Giske-Godset, laa i det Nordenfjeldske. Det er ej usandsynligt, at han omtrent ved de Tider, hvormed vi her beskjeftige os, ligeledes tænkte paa at drage sig tilbage fra det offentlige Liv og oplade de fleste af sine Ejendomme til sine Børn, Haakon og Agnes, der omtrent ved disse Tider maa være blevne gifte, Haakon med Sigrid, en Datter af Erlend Philipssøn paa Losna, og Agnes med den oftere omtalte vermelandske eller dalske Godsbesidder Jon Martinssøn, der allerede var optagen i Kongens Raad. Naar Haakon blev gift, vides ej med Vished; saa meget er kun bekjendt, at han endnu i 1378 ansaaes som umyndig, da Faderen paa hans Vegne, uden hans udtrykkelige Samtykke, bortskjenkede noget Jordegods[2]; men at han var gift ved Juletider 1388, og at hans første Barn ikke blev født førend i 1390[3]. Heraf skulde man slutte, at hans Giftermaal ej fandt Sted førend henimod 1388. Agnes derimod var gift allerede i 1382, thi fra den Tid see vi hendes Mand Jon Martinssøn have sit stadige Tilhold i Norge og fornemmelig paa Sudreim, Svigerfaderens Ættegaard, der fremdeles blev i hans og hans Efterkommeres Besiddelse[4]. Heraf maa man altsaa slutte, at den gamle Hr. Sigurd allerede nu oplod ham Sudreim med tilliggende Gods, forbeholdende sin Søn Haakon de store nordenfjeldske Besiddelser, eller Arnmødlingestammens Ættegods. Hvor han og hans Hustru Fru Ingeborg Erlingsdatter, der ogsaa fremdeles synes at have været i Live, tog sit Ophold for sine sidste Dage, vides ikke; formodentlig var det dog vel enten paa Sudreim eller i Oslo. Imidlertid var dog Sigurd endnu saa rørig, at han i 1382 kunde deeltage i et Raadsmøde i Bergen, og 1383 i et lignende i Tunsberg; idet følgende Aar, 1384, nævnes han derimod ej blandt de da i Bergen forsamlede Raadsherrer, og saaledes har han vel ved denne Tid draget sig
Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/200
Denne siden er korrekturlest
152
Olaf Haakonssøn.
