Anseelse eller høj Rang, thi uagtet sit nøje Frændskab med Kongehuset blev han ej engang udnævnt til Ridder, hvad der vel ikke havde været ham saa vanskeligt, om han havde lagt an derpaa, og vi ville see, hvorledes han heller ikke tragtede efter Kongeverdigheden, uagtet han maaskee kunde havde haft nogen Adkomst dertil. Derimod havde han Skibe i Søen; et stort Skib, som han ejede, og som foer paa Island, under Befaling af en Gudbrand fra Audunsgaarden i Bergen og en Brand Thordssøn, havde ikke mindre end 90 Mand ombord, da det strandede paa Islands Østkyst i 1383 eller 1384[1]. Saaledes maa man vel antage, at Haakon levede sin meste Tid i Bergen, beskjeftiget med sine Embedssysler og sine Handelsspeculationer, og at han kun af og til efter Opfordring indfandt sig ved Raadsmøderne, hvorfra han som et af Raadets fornemste Medlemmer ej vel kunde udeblive. Haakon var gift med en Nærpaarørende af Hr. Sigurd Hafthorssøn, der endog, som det synes, i sin Tid stod under dennes Formynderskab. Der opstod nemlig siden en Tvist mellem Haakon og Hr. Sigurd om noget Gods, denne havde kjøbt af Arvingerne efter Fru Ingeborg Petersdatter paa Huusstad, og Haakon paastod sidenefter, at Hr. Sigurd ligesaavel havde givet hans Hustrues Penge derfor som sine egne, hvortil Sigurd svarede undvigende, „at han ikke kunde kives med sin Frænde om den Sag, og at de helst burde skifte mellem sig, som de bedst kunde“[2]. Af denne Aarsag bliver det højst sandsynligt, at Haakons Hustru ikke var nogen anden end Margrete, Datter af Eiliv Eilivssøn paa Naustdal og Gyrid Erlingsdatter, der begge omkom paa Søen i 1358, hvorved Margrete som foreldreløst Barn maatte komme under Sigurds Vergemaal[3]. Thi i det følgende ville vi see, at det samme Gods netop dannede et Tvistens Edle mellem Haakon Sigurdssøn og Margrete Eilivsdatters Mand i et senere Egteskab[4]. Børn synes Haakon ikke at have haft. Hans Broder Ulf
- ↑ Isl. Annaler, Udg. S. 336.
- ↑ Dipl. N. II. 572.
- ↑ See foregaaende Bind, S. 621.
- ↑ Dipl. N. II. 470. Det synes klart, at begge Breve vedkommende Hunsstadsgodset høre sammen, og at det var i Egenskab af Margretes Egtemend at først Haakon, siden Tideke Wüstenacker tvistede med Giskemendene derom. Margrete var nemlig i 1408 gift med Tideke Wistenacker eller Wüstenacker. Denne var i alle Fald dengang endnu ej Ridder; men siden hun allerede i 1396, da hun sandsynligviis endnu ej var gift med Tideke, kaldes „Fru Margrete“, maa hun efter sit Giftermaal med Haakon endnu have haft en Mand, der var Ridder saasom det er vist nok, at Haakon aldrig opnaaede denne Verdighed og efter sin Død aldrig benævnes „Hr. Haakon Jonssøn“.
