Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/205

157

1381 fgg. Anseede Mend og Ætter.

lipssøn til Losna i Sogn, hvis Herkomst vi allerede i det foregaaende have omtalt^[1]. Det er her viist, at Erlend var en Søn af Philip Erlendssøn i dennes andet Egteskab. Muligt, at Philips anden Hustru og Erlends Moder, hvis Navn ej kjendes, hørte til Slinde-Ætten, og at Erlend gjennem hende kom til at arve Slinde-Godset i Sogn; muligt ogsaa, at Erlend selv var gift med Arvingen til Slinde, thi vi finde dette Gods, endnu medens han levede, i hans Svigersøns Besiddelse, og da der ej findes mindste Spor til, at Sigurd Hafthorssøn ejede det – som overhoved Giskemendene indtil Haakon Sigudssøn ejede lidet eller intet i Sogn – bliver der overvejende Sandsynlighed for, at det tilhørte Erlend, og at han gav det i Medgift med sin Datter. Vi finde Erlend Philipssøn allerførst nævnt ved Underhandlingerne i 1369, derpaa den 14de Mai 1370, da han i Bergen med Haakon Jonssøn, Thorgaut Jonssøn, Holte Gunnarssøn, Lagmanden Gunnar Hjarandessøn og Gunnar Alfssøn, efter Kong Haakons Befaling, dømte i Arvesagen mellem Haakon Stumpe og Hustru Margrete Villjamsdatter i Skaften^[2]. Heraf seer man, at han allerede da var Hirdmand, da dette var en Hirdsag, og de øvrige Meddommere ligeledes hørte til de haandgangne Mends Tal. Siden finde vi ham som Fehirde i Bergen, ligefra 1375 til 1389^[3], og samtidigt dermed, idetmindste i 1386, som Sysselmand i Nordfjord, hvor han ejede Gemlastad i Gloppen^[4]. Hans Besiddelser maa have været overordentlig store. Saaledes erfare vi, at han til Erkestolen i Nidaroos skjenkede hele Gemlastad, ikke mindre end 20 Maanedmaters Bool^[5]. Foruden Ættegodset Losna havde han andre Ejendomme i Sogn og formodentlig paa Hørdeland^[6]. Derhos maa han have haft Besiddelser i Ryfylke og have staaet i Forbindelse med Tolge- og Hestbø-Ætterne, siden han optraadte som Verge for en Gunnar Anundssøn og dennes Syster Holmfrid, da den sidste i Juni 1366 paa selve Gaarden Tolga i Ryfylke holdt Bryllup med en vis Ingemund, Søn af Uthyrme paa Dal i Rennesø^[7]. Ved denne Lejlighed lod Erlend den betydelige Arv, som var tilfaldt begge hine Syskende – den beløb sig til ikke mindre end $\scriptstyle 367{\frac {1}{2}}$ forngilde Mkr. – skifte imellem dem ved sex Mend, og Ingemund maatte

1. See foregaaende Bind S. 407.
2. Dipl. N. II. 409, jvfr. foregaaende Bind. 909.
3. See fornemmelig Dipl. N. II. 435, 440, 453, III. 451, 481.
4. Dipl. N. III. 465.
5. Aslak Bolts Jordebog S. 108.
6. Hans Søn Eindride ejede idetmindste Gods i Samnanger og Oster, see Mkl.-B. S. 128.
7. Uthyrme paa Dal nevnes 1328 og 1332 i Dipl. N. IV. 174, V. 93.