Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/208

Denne siden er korrekturlest
160
Olaf Haakonssøn.


En anseet Godsbesidder i Gulathingslagen, der ligeledes stod i Forbindelse med Giske-Ætten og sandsynligviis endog var beslegtet med den, uden at man kan paapege hvorledes, var Erling Einarssøn, ogsaa kaldet Erling i Hildegaarden, fordi han ejede den saakaldte Hildegaard i Bergen. Denne Gaard havde sit Navn af en fornem Frue ved Navn Hild, der levede i anden Halvdeel af det foregaaende Aarhundrede og var gift med en Aamunde, hvis Søn med hende var Erling Aamundessøn, ogsaa kaldet Erling i Hildegaarden eller Erling Hildessøn, hvilken vi i det Foregaaende oftere have haft Anledning til at nævne som en af de fornemste og i de offentlige Anliggender mest indgribende Baroner under Kongerne Erik Magnussøn og Haakon Magnussøn[1]. Erling den Yngres Fader, Eindride, der nævnes blandt de mest anseede Hirdmend i Bergen mellem Aarene 1322 og 1330, ligeledes med Tillegget „i Hildegaarden“, var sandsynligviis en Søn af Hr. Erling Aamundessøn, og opkaldt efter ham. Ættens Besiddelser vare mange og synes fordetmeste at have ligget i Sogn, tildeels ogsaa i Hardanger[2], ja endog i Ryfylke, hvor Einar i Aaret 1360 eller 1361 solgte ikke mindre end 20 Mmbool i Kirkebøen i Høyland i Gands Sogn[3]. Erling ejede foruden Hildegaarden ogsaa den saakaldte Arnegaard paa Stranden i Bergen, hvilken han i 1369 solgte til den samme Mand, der tidligere havde afkjøbt ham Høyland i Ryfylke[4]. I 1378 overlod Hr. Sigurd Hafthorssøn ham ved sit Brev fra Bergen den 9de Juni, paa sine, sin Søn Haakons og sin Datter Agnes’s Vegne, som det heed, nogle Gaarde i Aurnes i Sogn, hvoriblandt Kinsedal og Kroken[5], men Aarsagen hertil angives ikke; formodentlig har der været et Slegtskabsforhold, som nu ikke kjendes, siden Haakon Sigurdssøn og Fru Margrete Eilivsdatter siden tvistede om Gods efter ham[6]. Det samme Gods, og meget mere til, hvoriblandt ogsaa i Syndfjord, gav han sin Datter Ingeborg i Medgift, da hun i 1380 blev gift[7], formodentlig med en vis Gudbrand, der senere optræder som en Hr. Gudbrand (Erlingssøn?), uden at man dog kjender

  1. See IV. B. 2. Deel, S. 369, 388, 433, 585, 623, 663. Han maa ikke forvexles med den samtidige Hr. Erlend Aamundessøn, see s.steds S. 279, der dog maaskee oftere i slette Brev-Afskrifter er bleven forvexlet med ham.
  2. Dipl. N. I. 180, hvoraf det sees, at Einar i Hildegaarden, Erlings Fader, sad inde med Gods i Hardanger, som Gaute Isakssøn i Tolga havde skjenket Reidar Dagfinnssøn, da denne trolovedes med Jomfru Sigrid Aslaksdatter.
  3. Dipl. N. IV. 607.
  4. Sammesteds IV. 487.
  5. Dipl. N. I. 448.
  6. Dipl. N. II. 566.
  7. Dipl. N. I. 463.