nærmere til ham[1], eller maaskee og med Nikolas Galle, om hvilken nedenfor. I 1380, og maaskee tidligere, var Erling Einarssøn Sysselmand i Sogn, et Tegn paa, at hans fleste og vigtigste Ejendomme laa her[2]. Ellers omtales han ikke ved de Raadsmøder, som i de første Aar af Kong Olafs Regjeringstid holdtes i Bergen, faa at man skulde formode, at han enten allerede var død før 1382, eller at han ej var Medlem af Rigsraadet, hvortil han dog ifølge sin Embedsstilling og øvrige Anseelse synes at maatte have været selvskreven.
Om Otte Svaalessøn Rømer er der forhen talt. Han beklædte fremdeles sin anseelige Embedsstilling som Hirdstjore og Fehirde i Throndhjem, og, ligesom Faderen, forbandt han dermed ogsaa Syslen paa nordre Haalogaland, der saaledes sees at have ligget til denne Hirdstjore som et Tilbehør[3]. Med denne Syssel var vistnok ogsaa fremdeles den indbringende Handelsret med Finnerne og Skatte-Opkrevningen iblandt dem forbunden. Besynderligt er det, at han, uagtet han saa lenge havde bekledt et saa højt Embede, og derhos var Raadsherre, samt havde staaet saa højt i Kong Magnus’s og Kong Haakons Gunst, dog ikke opnaaede Ridderverdigheden under dem, og ikke engang under Kong Olaf, men først ved Aarhundredets Slutning, da han maa have været en gammel og udlevet Mand. Man skulde derfor næsten tro, at han ikke har staaet sig godt med Dronning Margrete. Og dog er der heller ingen bestemte Tegn hertil. Hans Hustru Gerthrud var, som det oftere er omtalt, sandsynligviis en Datter af Hr. Erling Vidkunnssøn og bragte ham i Medgift Stovreims-Godset, hvormed han selv forenede det store Gods i Firdafylke, som havde tilhørt Audun Hugleikssøn, og som Kongerne Magnus og Haakon havde skjenket ham. Med Gerthrud havde han den føromtalte Datter Margrete, der, formodentlig omkring 1380, blev gift med Gaute Erikssøn, og desforuden Sønnen Svaale, der allerede i 1388 var Hirdmand og Medlem af Rigsraadet[4]; samt endvidere Døttrene Elsebe og Sigrid. Elsebe blev gift med Jakob (ogsaa kaldet Jappe) Fastulfssøn, en af de svenske Herrer, der holdt 179 til den gamle
- ↑ Om denne Hr.Gudbrand, Raadsherre i 1388, 1389 og 1397, tales der i en Dom, afsagt af Lagmanden i Tunsberg 26de Marts 1400, hvorved nogle Bønder paa Eker tilpligtedes at betale Fru Ingeborg Erlingsdatter hvad der endnu stod tilbage af Kjøbesummen for det Skib, som Bønderne paa Eker havde kjøbt af ham. Denne Hr. Gudbrand maa saaledes enten have været Fru Ingeborgs Mand, eller hendes Broder, og kan ej være Enken efter Hr. Sigurd Hafthorssøn. Men denne Overeensstemmelse i Navn mellem begge de samtidige Fruer gjør det stundom ikke let at skjelne mellem dem.
- ↑ Dipl. N. II. 462, jvfr. N. Samll. IV. S. 108.
- ↑ Dipl. N. I. 496.
- ↑ Dipl. N. III. 477.