Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/215

Denne siden er korrekturlest
167
138l fgg. Anseede Mend og Ætter.

kon Stumpes og Fru Elin Bergsveinsdatters Søn heed Olaf Haakonssøn, hvilken ogsaa i det Følgende indtog en fremragende Stilling som Raads-Medlem og riig Godsejer[1]. Det er tidligere nævnt, at saavel Stumpe- som Bolte-Ætten betragtede Gaarden Thumn som sit Odel, uden at man nu kan paavise Aarsagen dertil, der formodentlig bestaaer i et eldre Slegtskabsforhold, som nu ej længer kjendes, og at det navnlig var Nordre Thumn, til hvilken Stumperne ansaa lig odelsberettigede. Saaledes levede der samtidigt med Haakon Stumpe en Munaan Thorleifssøn Stumpe, der maa have været nær beslegtet med ham, og som især besad Jordegods paa Heggen og nedre Raumarike. Denne Munaan Thorleifssøn solgte i Aaret 1370, i Agmund Bolts og hans Fader Bergthors Paahør, „hele Gaarden Thumn“ til Sira Ulf Olafssøn, Prest paa Vaaler, og erkjendte, at han havde opbaaret al Betalingen derfor, dog rigtignok med Tilføjelse af den Clausul, at hvis Thumn ikke blev Sira Ulf „frels“, da skulde han have hele Oos i Bergs Sogn, hvilket Munaan allerede nu satte ham i Pant[2]. Dette viser, at Munaan egentlig kun solgte sin Fordring paa Thumn, og at han i alle Fald ikke havde altsammen i sin Besiddelse. Saavidt man kan see, tilhørte idetmindste Nordre Thumn ikke Munaan selv, men en Gyrid Haraldsdatter, før hvilken han var Verge, og som rimeligviis var hans Broderdatter. Og formodentlig var det allerede fra denne Tid af, at Agmund Bolt lagde an paa at erhverve den hele Gaard til Odel og Eje, saaledes som vi allerede have seet. Da Munaan Thorleifssøn bortgiftede hiin Gyrid Haraldsdatter til en Kolbjørn Hermundssøn, opstod der Strid mellem dem, saavel om Medgiften, som om Gyrids Arvepart, og den Antagelse ligger her nær, at Striden fornemmelig drejede sig om nordre Thumn. Ved Agmund Bolts og Haakon Stumpes Mellemkomst blev Sagen i 1388 voldgiven til Biskop Eysteins Kjendelse[3], og denne maa navnlig have tildømt Gyrid Nordre Thumn, siden hun faa Aar efter sees at have været i Besiddelse deraf. Thi i 1393, rimeligviis efter Mandens Død, overlod hun, som vi have

  1. Med Olaf Haakonssøn har det megen Vanskelighed at afgjøre, om han var Hr. Haakon Eivindssøns eller Haakon Stumpes Søn, det sidste synes dog rimeligst, da han, som vi ville see, havde Odel paa Thumn, desuden tilføjes der, da Afstaaelsen skete, udtrykkeligt, at han da var „fulltiða“ (d. e. myndig); formodentlig havde han da netop fyldt sit 15de Aar, og Agmund Bolt, der allerede havde kjøbt Gaarden i 1393, kun ventet herpaa for at faa hans Afstaaelse: under denne Forudsetning er han fed 1384, paa hvilken Tid Hr. Haakon Eivindssøn vist allerede var død.
  2. Dipl. N. IV. 498.
  3. Dipl. N. IV. 552.