seet, Agmund Bolt Nordre Thumn i Liqvidation for Drabsbøder, som hendes Fader havde været Agmund skyldig. Naar vi have for Øje, hvor ivrigt og vedholdende Agmund bestræbede sig for at blive Ene-Ejer af Gaarden, er det ikke saa dristigt at antage, at han allerede fra først af ved sin Indflydelse drev det dertil, at Kolbjørn og Gyrid fik Gaarden, for at han siden kunde faa den af hende. Aaret efter bekræftede Gyrid Transactionen, der nu fik Navn af et sedvanligt Kjøb; og i Begyndelsen af 1399 afstod endelig ogsaa Haakon Stumpes Søn Olaf og Moderen Fru Elin ham in Odelsret til Nordre Thumn, saa at han nu fuldkommen havde opnaaet sit Øjemed med denne Part af Gaarden og kunde skride til at erhverve den søndre Part, der tildeels var i Alf Haraldssøns, tildeels i Jon Thorgilssøns Eje, hvilket ogsaa, som ovenfor viist, aldeles lykkedes ham. Munaan Thorleifssøn var selv gift med en Gudrid Anundsdatter, der synes at have bragt ham endeel Jordegods i Medgift[1]. Man finder ikke Munaan omtalt efter Aaret 1391, da han paa Thrygstad Prestegaard solgte Biskop Eystein 8 Mk. Bool i Berg i Sudreims Sogn paa Ranrike for 128 Køers Verd, og for det Tilfelde, at noget af Berg blev Biskopen lovligt fravundet, pantsatte ham ligesaa meget i Freyhof i Thrygstads Sogn[2]. Saavidt man kan see, blev Munaan paa sin gamle Alder Ridder, det vil sige at han overlevede Aaret 1397, hvor den første Ridderudnævnelse fandt Sted siden Kong Haakons Død; thi der tales i 1399 om en ved denne Tid eller kort forud afdød Hr. Munaan, der neppe kan være nogen anden end han. Han maa ogsaa have haft Ejendomme baade i Vettahered i Viken og i Thjodling paa Vestfold, da hans Arvinger skyldte Penge til Skedjohofs og Thjodlings Kirker, og desuden skjenkede den sidste en halv Mark Bool i Gaarden Syndsteviik[3].
Vi have allerede i det foregaaende haft Anledning til at omtale Benedict Nikolassøn, Foged paa Akershuus indtil 1388, og fra den
- ↑ Dipl. N. III. 338. IV. 477. 498. I. 455. IV. 552.
- ↑ Dipl. N. IV. 589.
- ↑ Biskop Eysteins Register fol. 8 a, 19 a. Der nævnes imidlertid ved Siden af „Hr. Munaan“ ogsaa en „Munaan Stumpe“, hvis Arvinger ligeledes skyldte Tiende til Skedjohofs Kirke, skjenkede Rakkestad Kirke Gaardene Tverløkja og halve Runestad (sammesteds f. 90), og Idde Kirke ½ Mk. Bool i Karraberg i Bergs Sogn (sammesteds f. 201). Dette kan maaskee have været Haakon Stumpes Fader, hvis han ellers ikke er den samme som Munaan paa Skog, der maa have boet paa Skog (ved Skipthveit i Borgesyssel) men ejede Gods i Dalsland, som han solgte (Dipl. N. II. 479), levede endnu i 1381, III. 433), og gav 3 Øres Bool i Ruud til Skogs Kirke, (Eysteins Reg. f. 96). Der nævnes ogsaa, at en af Munaans Arvinger gav Svardstad i Rakkestad til Spjotabergs Kirke sammesteds, dette er formodentlig ogsaa Munaan Stumpe.
