søn, Medlem af Raadet i Aarene 1388 og 1389, Ridder siden 1397, og død for Midten af 1403[1], men hvorvidt han var den samme som hiin Thoralde Kane, er meget uvist, thi denne omtales i et Brev fra 1400 endnu slet og ret som „Huusbonde Thoralde Ranen[2], medens Thoralde Sigurdssøn, allerede da Ridder, skulde have hedet „Hr. Thoralde“. Imidlertid sees det dog, at Hr. Thoralde Sigurdssøn havde Ejendomme i Skiringssal paa Vestfold, altsaa i samme Egn, hvor Kanernes Jordegods synes at have ligget. Den norske Ætt Kane skal efter senere Angivelser være den samme som den brandenburgske Ætt Canitz, og Vaabenet er i alle Fald overeensstemmende[3]; isaafald maa den, der forplantede Slegten til Norge, enten være kommen fra Rostock eller fra Stralsund som Handelsmand til Norge tidligt i det 14de Aarhundrede, ja maaskee endog før, da baade de i Ætten brugelige Navne, og selve Forvanskningen af „Canitz“ til „Kane“ tyde hen paa, at den ved 1380 var bleven fuldkommen nationaliseret. Thoralde Kanes Broder var formodentlig den forhen nævnte Gunnar Kane, der var Medlem af Raadet i 1398 og 1409[4], men synes at være død for 1413[5]. Saavidt man kan see, var hans Hjemstavn og havde han sine Ejendomme spaa Vestfold i Egnen om og ved Logen[6]. Han var gift med en Syster af Gaute Erikssøn, der skal have hedet Gyrid[7], og med hende havde han Børnene Thoralde, Nikolas og Sigurd, af hvilke Thoralde blev gift med den nysnævnte Thurid Guthorm Rolfssøns Datter og derved ogsaa erhver-
- ↑ Dipl N. III. 477. 484. Thoralde Sigurdssøn var, som det synes, først gift med en Ragnhild, for hvem han gav 2 Ørers Bool i Vaale til Vaale Kirke paa Vestfold (Eysteins Reg. fol. 48 b) dernæst med Fru Adaliz Erlingsdatter og havde med hende Datteren Christina, der var 4 Gange gift, Dipl. N. V. 948, jvfr. I. 588.
- ↑ See Brev af 19de Mai 1400, Dipl. N. III. 552. Dette Brev er en Anmodning fra en Magnus Esbjørnssøn, for Øjeblikket naa Søndmøre, til en Jusse Magnussøn om at udføre flere Erender for ham, blandt andet at skaffe ham endeel Tommer, ligesaa Erter og Bønner til Udsæd, samt sende det „nordefter“ hvilket viser, at Jusse, der ogsaa havde et Erende til „Huusbonden Thoralde Kane“, levede søndenfjelds eller paa Østlandet.
- ↑ See D. Adelslexicon, 1ste B. S. 277.
- ↑ Dipl. N. V. 382. I. 621.
- ↑ Dipl. N. IV. 790. Hans Sønner optrede her som voxne Arvinger, og han selv nævnes slet ikke.
- ↑ Man seer siden Gunnars Søn Thoralde og dennes Søn kjede eller selge Gods i Sandsverv, Lagardal, Skiringssal, paa Neset m. m. (Dipl. N. V. 514. I. 769. III. 770. I. 788).
- ↑ Saaledes angives det efter Slegtbogs-Antegnelser i N. Samll. IV. 555, og da man seer, at Gunnars Sønner tage Arv efter den barnløse Hr. Gaute, er Angivelsen højst sandsynlig.
