vede Gods paa Eker m. m. Der nævnes ogsaa en Botulf Kane i Kvilde Sogn i Viken omkring 1400, men om han hørte til den samme Ætt, vides ikke[1]. Ætten blev siden end mere anseet og nøjere forbunden med de øvrige store Ætter i Landet, som det i det følgende paa sit Sted vil erfares.
I det nærmeste Naboskab til Kane-Ætten levede paa denne Tid en anden Ætt ved Navn Galle og hevede sig ligesom hiin siden op til stor Anseelse. Om Gallerne fra gammel Tid havde boet i Egnen, eller havde faaet Fodfeste der ved Giftermaal, vides ikke: det sidste er dog det sandsynligste. Et af de første Medlemmer af Ætten, som nævnes, Nikolas Galle, erhvervede nemlig Hovedgaarden Brynlaa i Tuneims Sogn paa Neset, ganske nær ved Stavern, ved Giftermaal med den rige Enke Hustru Margrete paa Brynlaa, der maa have været meget eldre end han, og som var død allerede før 1376, medens Nikolas derimod levede mere end tyve Aar derefter[2]; Hvo der var Hustru Margretes første Mand – hendes Titel „Hustru“ viser, at det maa have været en haandgangen Mand – vides ikke; man veed kun, at hendes rette Arving, maaskee Datter af første Egteskab, heed Jorunn og havde ligeledes været to Gange gift, anden Gang med Paal Gyrdssøn, Systersøn af Hr. Jon Thoraldessøn og Søn af Hirdmanden Gyrd Haakonssøn, der ligesom Hr. Jon hørte hjemme i Oslo-Hered[3]. Hustru Margrete paa Brynlaa gav i sit Testamente til Tuneims Kirke 2 Mk. Bool i Gaardene Jadar, med en Trediedeel af nordre Dolvin i Bergs Sogn og den tilliggende Møllefos, for at hendes Aartid stedse skulde holdes, og en Sjælemesse læses for hende hver Uge. Efter hendes Død blev disse Ejendomme ogsaa rigtigt afhendede til Kirken af Nikolas Galle og Paal Gyrdssøn[4], der selv skiftede hendes efterladte Gods imellem sig i Januar 1376. Ved denne Lejlighed faldt Gaarden Sjoge i Thjødling og Thveit i Kodal saavelsom Hallefossen og
- ↑ Eysteins Reg. fol. 7 b.
- ↑ At Margrete paa Brynlaa var Enke, førend hun blev gift med Nikolas Galle, sees deraf, at hun paa egen Haand bortskjenkede Gods; thi da hun døde førend Nikolas, kan hun ej have bortgivet det i Egenskab af hans Enke. At hun allerede da kaldtes „Hustru Margrete paa Brynlaa“, viser, at hun ejede denne Gaard før Giftermaalet med Nikolas, og at han erhvervede den ved at egte hende; det sees desuden af Skiftebrevet, der her strax nedenfor omtales.
- ↑ Dipl. N. I. 434. At Paal Gyrdssøn maa have været en Søn af Gyrd Haakonssøn, der nævnes blandt Hirdmend i Oslohered og paa Ringerike i 1358 (Dipl. N. II. 340), sees deraf, at de havde Vaaben (et Fiskehoved) fælles, see N. Samll. IV. S. 131. Hr. Gyrd Gyrdssøn, der førte samme Vaaben, var saaledes hans Broder, saavelsom Andres Gyrdssøn, (see S. 185). At hans Morbroder var Hr. Jon Thoraldessøn, sees af Dipl. N. III. 409.
- ↑ Eysteins Register, f. 38. b.
