heim til Bønnehold for flere af sine Slegtninger; hans Broder Rolf gav Mks. Bool i Frauner[1]. Da Navnene Aske og Bergulf synes at have skiftet i denne Ætt fra Fader til Søn, maa man antage, at en Herbjørg Bergulfsdatter paa Mærdin, der levede 1409 og var gift med en Thormod Valthjovssøn, var Askes’s Sønnedatter.. Hun og hendes Mand afstod i dette Aar søndre Mærdin til Hr. Gaute Erikssøn, mod at det ved dennes Død skulde falde tilbage til dem[2]; det var altsaa etslags Pantsettelse, men saavidt man kan see, skete intet saadant Tilbagefald, og Gaarden gik herved ud af Ætten. Den nordlige Deel finde vi strax efter i en dansk Mands, Herlaug Pedersøns, Verge, om hvem der i det følgende vil blive Tale.
Blandt de svenske Herrer, der under Striden mellem Kong Magnus og Mecklenburgerne en Tidlang holdt med den første, have vi allerede i det foregaaende omtalt Johannes, Jønes eller Jon Erngislesøn Hjerne. Han førte samme Vaabenmerke som Erngisl Sunessøn, Jarl af Orknø (nemlig en Baad), og var saaledes formodentlig nær beslegtet med ham, hvad ogsaa Jarlens og hans Faders fælles Navn bestyrker[3]. Han nævnes allerede i 1357 som Ridder og en af de Raadsherrer, der var tilstede ved Forliiget i Jønkøping den 28de April 1357 mellem Kong Magnus og hans Søn Erik[4]. Siden deeltog han i
- ↑ Sammesteds fol. 36 b.
- ↑ Dipl. N. IV. 775.
- ↑ Ogsaa den i det foregaaende oftere omtalte Thorkil Erngislessøn Baarun førte en Baad i sit Skjold, og deraf skulde man visselig formode, at han og hans Broder Hr. Knut Erngislessøn ligeledes hørte til den samme Ætt. Dog synes Thorkil ved Siden af Skjoldet eller over dette ogsaa at have ført et Hjerte i Seglet(Br. i sv. Rigsarchiv, dat. 12te Decbr. 1374). Navnet Erngisl havde de formodentlig alle efter Hr. Erngisl Jonssøn (Baat), hvis Arvinger baade Peter Jonssøn, Jarlens Faderbroder, og Hr. Karl Neskonungssøn, en Broder af Hr. Erngisl Neskonungssøn (Nat og Dag), i 1342 udtrykkeligt sagde sig at være, Dipl. Sv. 3617.
- ↑ See foregaaende Bind, S. 647, Not. 1, sammenholdt med Brevet No. 20 (S. 34–36) i Styffes„Bidrag“. Her kaldes han i Texten „Johannes Hjerne“, medens hans Sigill, med ovennævnte Skjoldmerke, fører Overskriften „S. Johannis Eringislezone“. Heraf, saavelsom af hvad der i det følgende anføres, fremgaar det, at det er en Fejltagelse, naar det i N. Samll. III. S. 608–613, og IV. S. 544, antages, at Jon Erngislessøn Hjerne er den samme som den norske Ridder Hr. Jon Thoraldessøn, der endog førte et ganske andet Vaaben, nemlig Fiskehovedet, ligesom hans Systersønner Gyrdssønnerne. Denne Fejltagelse har igjen medført andre, især da hertil endnu kommer den, at Fru Margrete, Datter af Eiliv Eilivssøn til Naustdal (s. o. S. 154), er antaget at være en Datter af en Eiliv Hjerne, der skulde have levet i det 14de Aarhundrede, paa Grund af en Paategning paa et Brev af 1335 (Dipl. N. II. 208), der dog først er skeet i Midten af det 15de Aarhundrede, i
