Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/237

189

1381 fgg. anseede Mend og Ætter.

gik i 1375 en Contract med Hustru Brynhild, der altsaa paa denne Tid maa have været Enke, hvorved hun „gik til hans Flet og Bord“ og overlod ham halve Gaarden Rogn, 20 Maanedmaters Bool, mod at han hvert andet Aar skulde skaffe hende „en Kjortel og Hette“, samt hvert Aar $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Mk. Lerred, og derhos holde hende slig Kost som sig selv og hans egen Hustru^[1]. Siden angrede Hustru Brynhild denne Aftale, paastod, at hun slet ikke havde samtykt i Overeenskomsten, og klagede sin Sag for Kong Haakon og Raadet, da han i April 1378 opholdt sig i Bergen. Kongen indstevnede Jørund strax til Bergen for at see Sagen paakjendt af Biskopen, Magister Capellarum Hr. Vinalde som Sysselmand, Fehirden Erlend Philipssøn og to andre Mend^[2]. Men enten maa Dommen være udfaldt til Fordeel for Jørund, eller Sagen af sig selv være ophørt ved Hustru Brynhilds Død, der synes at være indtruffen strax efter, thi hendes Brodersøn og Arving Sigurd Guthormssøn bekræftede i 1380 Contracten^[3], og Jørund forblev i Besiddelse af Rogn indtil sin Død 1402, da han paa sit yderste erklærede, at Gaarden skulde tilfalde Botulfs og Aasas Sønner, saasom det var deres rette Odel^[4]. Hustru Aasa maalte ogsaa udholde en Proces herom med en Eivind Sigurdssøn, der havde egtet Halvsysterdatter af Jørund, men som Eivind maa have tabt, siden Gaarden forblev i Botulfssønnernes Eje^[5]. Den driftige Hustru Aasa døde henved 1410^[6], efterladende de forhen nævnte Børn, Haavard, Odd og Datteren Ragna. Disse arvede ej alene Forældrene, men fik ogsaa ikke ubetydelige Ejendomme af deres Beslegtede, Hustru Brynhild Josephsdatter, en Datter af hiin Joseph Karlshovedssøn paa Kaupangr, der omtrent 1363 var Lagmand i Bergen^[7]. Hvorledes Slegtskabet var beskaffent, vides ikke. Det erfares

1. Dipl. N. II. 442, V. 298.
2. Dipl. N. II. 453.
3. Dipl. N. II. 466.
4. Dipl. N. I. 580, 631.
5. Dipl. N. V. 419. II. 571.
6. Hun nævnes ikke efter dette Aar, Dipl. N. II. 611. Af dette Brev samt flere andre (navnlig II. 571, 576), sees at der mellem Aasa og Jorund Arnessøns Enke Gyrid var et meget indviklet Mellemværende.
7. See foregaaende Bind S. 866. Joseph afleste i Gunnar Hjarandessøn som Lagmand, hvilken i 1361 beklædte dette Embede, hvor vi atter finde ham i 1366. Men Joseph synes ogsaa i 1361 at have været Lensmand eller Sysselmands-Ombudsmand i Sogn, see Dipl. N. I. 370. Af Brevene Dipl. N. I. 348 og II. 357 sees det, at han ogsaa havde Besiddelser i Haddingdal (Sunren i Aalls Sogn), og at hans Hustru heed Aasa. Joseph var igjen Søn af Karlshoved i Kaupangr, der nævnes som Hirdmand omkring 1320, see forr. B. S. 410, 411.