i Skien førend Harald Haakonssøn i 1395, om hvem intet forresten vides, uden at han beklædte Embedet indtil efter 1407, da han sidste Gang nevnes[1]. Om han umiddelbart afløste Sigurd Gyrdssøn, eller der var nogen imellem dem, har hidtil ikke kunnet udfindes. Ingen af disse tvende Mend synes at have hørt til de fornemmere Ætter[2].
I Viken eller Ranafylke nævnes ved disse Tider som Lagmand den føromtale Thoralde Steinbjørnssøn, idet hans Eftermand, Sæmund Thorgilssøn, der allerførst nævnes i Embedet 1391, bekrefter en af ham afsagt Orskurd[3]. Altsaa maa Thoralde have været Lagmand før dette Aar, men naar, og nøjagtigt til hvilken Tid, vides ej. Sæmund beklædte Embedet til langt ind i det følgende Aarhundrede.
I Ryfylke (d. e. Agvaldsnes Thinglag, hvortil ogsaa Agder hørte, nævnes der ingen Lagmand mellem Thorleif Gudmundssøn, der forekommer i et Par Breve fra 1362, og Haavard Sigurdssøn, der nævnes allerførst i Februar 1383[4]. Haavard har da sandsynligviis allerede længe været i Embedet, da han allerede i Februar 1385 havde faaet en Eftermand i Ivar Sveinssøn, der forestod Embedet til efter 1388, da han afløstes af Thorbjørn Thoraldessøn, som forblev i Embedet til noget efter Aarhundredets Slutning[5]. Ingen af disse Mænd ere forøvrigt bekjendte eller synes at have hørt til de fornemmere Slegter. Det samme synes ogsaa at have været Tilfældet saavel med Gunnar Hjarandessøn, der var Bergens og Gulathings Lagmand i den lange Tid fra 1361 og 1366 (see forr. B. S. 866) indtil henimod
- ↑ Dipl. N. I. 550. 552, II. 559. 593. Er denne Harald den samme Harald Haakonssøn, der nævnes som tredie Medudsteder af et Brev, dateret Soolbrekke i Odense 10de April 1385, da hørte han hjemme i Borgesyssel og var da endnu Lagmand. (D. N. I. 494). Men det er vel meget uvist, om han var den samme Person, da begge disse Navne ere saa hyppige.
- ↑ Naar Eysteins Reg. fol. 199 og 203 melder, at Harald Lagmand gav ½ Mk. Bool i Skeldulfsthorp til Borge Kirke, ligesaa meget i samme Gaard og i nordre Aalreim til Holms Kirke i Thorsnes, da kan dette ligesaa gjerne være denne Harald, som Lagmanden i Oslo Harald Kolbjørnssøn, og saameget hellere ham, som den sidstnævnte levede længere, end Notitserne indførtes i Bergen.
- ↑ Dipl. N. III. 587. Sæmund Lagmand omtales allerførst i Biskop Eysteins Register fol. 176. b som tilstedeværende ved en Gave til Tuneims Kirke, der maa være vedtagen før 1391, eftersom Notitsen derom er tilført, da Biskopen i dette Aar visiterede Ranrikes Provsti. See fol. 165. a.
- ↑ Dipl. N. II. 370, IV. 429, I. 476.
- ↑ Dipl. N. I. 493, Mkl. 4, S. 118; her nævnes Ivar som Lagmand i Juli 1388, og senere finder man ham ej omtalt; Eftermanden Thorbjørn nævnes først som Lagmand i Juni 1391 (Dipl. N. IV. 594).
