Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/244

Denne siden er korrekturlest
196
Olaf Haakonssøn.

1380[1], som med hans Eftermand i begge Embeder, Jon Aslakssøn, der nævnes allerførst i 1382[2] og i October 1386 var afløst af Arnulf Gunnarssøn[3]. Hvorledes det forholdt sig med Frostathinget og Nidaroos Stads Lagmands-Embeder, om ogsaa disse nu vare forenede, som Bergens og Gulathings, eller adskilte, vides ikke; næsten lige fra Mandedødens Tid og indtil Aarhundredets Udgang nævnes kun een Lagmand i Nidaroos, Jardar Erlingssøn i 1382, og ingen for Frostathing. Heller ikke kjendes nogen anden Lagmand paa Haalogaland i Tiden mellem 1356 og 1400, end Jon Thorgilssøn i 1388 og 1389, maaskee den samme, der egentlig hører til Throndstad-Ætten og en Tid ejede søndre Thumn[4]. I Jemteland nævnes efter Besse Bergthorssøn, der forekommer i 1352, ingen førend Thorfinn, der beklædte Embedet i 1365 og 1376, og dernæst en Sveinung Thordssøn, der forekommer i Breve mellem 1391 og 1406[5]. Thorfinn synes at have hørt hjemme i Borgesyssel, hvor han ejede Jordegods i Bergs Sogn[6].

Af alt dette faar man et temmelig bestemt Indtryk af, at Lagmands-Embedet, saa hederligt og anseet det end i sig selv kunde være, dog ikke længer regnedes blandt de fornemste Embeder i Landet, eller betragtedes som særskilt forbeholdt de aristokratiske Ætter. Det dannede neppe engang det første Skridt paa Embedsbanen for den hidtil lidet bekjendte, men fremadstræbende Mand af ringere Herkomst, der søgte at arbeide sig op til Rigets højeste Verdigheder; thi hertil var det først og fremst nødvendigt at være haandgangen Mand eller Væbner, som det nu ogsaa hyppigt kaldes, og selv denne Rang opnaaedes nu, som vi have seet, kun sjelden af Lagmændene, om de end nok saa længe forblev i Embedet; og opnaaede de den, var det snarere paa Grund af deres Stilling og

  1. Gunnar Hjarandessøn nævnes for sidste Gang d. 13de Juli 1379, Dipl. N. II. 458. I sit Vaaben førte han kun et Monogramm, see N. Samll. IV. 544.
  2. Neml. N. g. L. III. S. 215 og Dipl. N. VI.
  3. Dipl. N. I. 501.
  4. Dipl. N. III. 491. Grønl. hist. Mindesm. III. 139. Jfr. ovf. S. 164. 168.
  5. Dipl. N. III. 342. 408. 499, 501. 582.
  6. Thorfinn Lagmand, staar der i Eysteins Register fol. 200. gav halve Valgardsrud, 2 Laup Land, til Bergs Kirke. Der findes ingen anden Thorfinn Lagmand, som dette kunde være, end hiin, og da det, som vi ovenfor have viist, netop synes at have været ens hyppigt anvendt Forsigtighedsregel at sende Embedsmend fra andre Egne til Jemteland, bliver det ikke i mindste Maade usandsynligt, at Thorfinn kan være sendt derhen fra Borgesyssel. Paa samme Maade blev maaskee ogsaa Jorund Lagmand sendt derop fra Ranrike, idetmindste omtales en Jorund Lagmand at have været skyldig Penge til Klauvadals Kirke i Elvesyssel, hvilken Jørund neppe kan være nogen anden end den jemtelandske. (Eysteins Register fol. 152. b.).