til Benedict Nikolassøn, formodentlig paa samme Vilkaar, hvorpaa han siden ombyttede den med Eker o. s. v., altsaa med alle kongelige Indtægter, undtagen Ubødemaal, hvoraf han dog skulde have 20 Mk. for hvert, altsammen til Afdrag paa Pantesummen. Det er ikke usandsynligt, at dette Pantsettelsessystem ved Kong Haakons Død var temmelig almindeligt i Norge, om man end ej med Sikkerhed kan paavise bestemte Exempler. Gaute Erikssøn synes ganske vist at have været en saadan Panthaver. I 1401 (vi komme i det følgende til at handle nærmere derom) erklærede han udtrykkeligt alle de Breve for magtesløse, som han havde faaet– af Kongerne Magnus og Haakon paa „Lehn, Penge, Gjeld eller. Skyld“[1]. Især skulde det synes, som om de Sysler eller Forleninger, en Søn sees at have beholdt efter sin Fader, f. Ex. Hirdstjornen i Throndhjem under Romerne, var bortgivne paa denne Maade. Stundom inddroges saadanne Forleninger igjen, f. Ex. i 1368 af Kong Haakon[2], uden at det dog nu lader sig paavise, hvorledes man da affandt sig med Panthaverne. Sandsynligviis maatte dog deres Fordringer indfries, paa hvad Maade nu end dette skete, men man maa derhos formode, at der anstilledes skarpe Efterregninger over det af Panthaverne oppebaarne Beløb for at erfare, hvor meget heraf man kunde betragte som virkelige Afdrag, og saaledes afkorte i Betalingen. I Reglen skulde ogsaa alle Sysler og Forleninger fornyes ved Thronskifterne, men Pantelehnene maa dog her have dannet en Udtagelse.
Dette Forlenings- og Pantsettelses-System medførte i Norge øjensynligt de ovenfor nævnte skadelige Virkninger. En haard og samvittighedsløs Sysselmand, der baade havde Retsplejen og Oppebyrgslen i sin Haand, maatte altid kunne anvende den Myndighed, hiin medførte, til at gjøre sig denne mere end tilbørligt fordeelagtig. Naar Sagefaldet gik i hans Lomme, maatte det ligge i hans Interesse at saggive saa mange som muligt, altsaa at fare frem med størst mulige Strenghed, der da vel ikke sjelden gik over til Uretferdighed; naar den, der skulde betale Bøder eller Afgift til Kongen, ikke kunde skaffe Penge, var der ligeledes Anledning til at gjøre sig Fordeel, især, som det synes, ved at paatage sig Udlegget eller give Henstand imod Pant i Jordegods, der da endte med at blive Sysselmandens Ejendom, formodentlig for Spotpriis. Det er
- ↑ Dipl. N. I. 575. At Gaute idetmindste senere havde Skienssyssel i Pant, vil i det følgende blive viist, jvfr. Ny danske Magasin VI. S. 258.
- ↑ See foregaaende Bind, S. 811.
have overladt det meget Gods i Vermeland og andensteds, ligger den Formodning ikke saa fjern, at han kan have bestyret Ordoost paa Klostrets Vegne, eller rettere at dette har overladt ham sin Panteret deri mod andet Jordegods, der laa det belejligere.
