allerede oftere anført, hvorledes denne eller hiin Sysselmand modtog en Gaard eller Gaardpart i Erstatning for Sagefald, hvilket dog umuligt kan have beløbet sig til saa meget, som Gaarden var verd, og samme Gaard sees altid uden Undtagelse at være tilfalden Sysselmanden selv som hans personlige Ejendom. En af os allerede ovenfor berørt Transaction giver os et klart Indblik i denne for Sysselmendene saa fordeelagtige Bedrift. Gyrid Haraldsdatter afstod i October 1393 til Agmund Bolt den halve Bøfoss i Eidsberg og hele nordre Thumn for de Bøder, „hendes Fader Harald var skyldig for Sigurd Svartes Drab“, og deri mod gav Agmund hende „qvitt for 40 Marks Gjeld“. I den paafølgende December Maaned bekjendtgjorde Lagmanden Harald Kolbjørnssøn (formodentlig en Søn af Gyrid) og tre andre Mend (hvoriblandt to, der havde været tilstede ved den nysnævnte Overdragelse), at Gyrid havde „solgt Agmund hele nordre Thumn og opbaaret derfor saa meget, som hun finder sig fornøjet med, hvorhos hun ogsaa vedkjendtes at have solgt Agmund paa samme Maade den øverste Foss ved Iisebakke i Tune“, paa Grund af at Agmund foreviste et Brev, ifølge hvilket denne Foss egentlig laa til Nordre Thumn, for hvilket hun altsammen ogsaa erkjendte at have faaet forsvarlig Betaling, foruden at Agmund strax gav hende tolv Alen engelsk Klæde[1]. Her er det tydeligt nok, at dette ikke er nogen ny Transaction om Gaarden, men alene en Bekræftelse paa den forrige Afstaaelse, der har faaet Form af et almindeligt Salgsbrev, og at den omtalte „fornøjelige Betaling“ er intet andet end hiin Liqvidation af Bøderne. Men naar vi nu finde saa mange andre lignende Salgs- eller Kjøbe-Breve, hvorved Sysselmend og kongelige Ombudsmend erhverve Jordegods, ligger saaledes den Formodning nær, at ogsaa den foregivne Kjøbesum – der i de fleste Tilfelde ej engang angives, men kun omtales som udredet – ogsaa her kun er en eller anden Bod eller Sagefaldssum, i hvis Sted Sysselmanden har taget Jordegods for ligesaa godt Kjøb, som Agmund Bolt tog nordre Thumn, og at Kjøbebrevet kun er udstedt for at give Handelen et mindre odiøst og mere legalt Udseende. Man fristes endog til at tro, at det især var paa denne Maade, de megtige Mend samlede den uforholdsmæssig store Mængde Jordegods sammen, som vi efterhaanden see dem erhverve. I alle Fald kan der neppe være nogen Tvivl om, at mange af dem have benyttet sig af sin Stilling til at tiltvinge sig de Ejendomme, de maatte faa Lyst paa, forlangt billigere Priis end tilbørligt[2]. Hvor voldsom Benedict Nikolassøn
Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/256
Denne siden er korrekturlest
208
Olaf Haakonssøn.
