Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/258

Denne siden er korrekturlest
210
Olaf Haakonssøn.

handlede de Ringere[1]. Men for en stor Deel grundede dette Uvæsen sig paa den foreldede Criminal-Lovgivning, idet de fleste Forbrydelser endnu kunde afsones med Bøder. Thi naar Sagefaldet tilfaldt Sysselmanden, maatte det endog være en Fordeel for denne, at saamange Forbrydelser som muligt bleve begaaede, og heraf fulgte igjen, at jo mere havesyg en Sysselmand var, desto mindre Interesse maatte han have af at forebygge Forbrydelser, saaat han ej kan have lagt synderlig Vind derpaa, men desmere paa at opdage og forfølge dem, der allerede vare begaaede, og gjøre sig dem saa fordeelagtige som muligt.

Efter saaledes at have betragtet Sysselmendenes Stilling, der nu ikke væsentligt adskilte sig fra Lehnsmendenes i Sverige og Danmark, ville vi i Korthed gjennemgaa Syslerne enkeltviis, og angive, hvo der bestyrede enhver af dem ved Kong Haakons Død og i de nærmeste Aar derefter, forsaavidt Oplysning derom forefindes. Hvad Oslo angaar, da have vi allerede seet, at Benedict Nikolassøn maa have været Foged paa Akershuus, hvortil den sydvestlige Deel af Oslosyssel hørte, allerede i Kong Haakons Tid, lige til 1388, og at han havde denne Syssel som Pant. Den øvrige Deel at den oprindelige Ostosystel, nemlig Vestre-Bergheim, Lomedal og Margretedal, hørte fremdeles tilligemed Follo til Mariekirken i Oslo, hvis Provst altsaa – for Tiden Hr. Henrik Henrikssøn – var fast Sysselmand. Paa Vestfold havde Ketil Vigleikssøn endnu Syslen i 1376; siden nævnes ingen i dette Embede førend Jon Reidarssøn Darre i 1386–1390, og formodentlig til 1392, hvorhos Gaute Erikssøn, som vi have seet, var Fehirde paa Tunsbergshuus fra 138l til 1386. Om Ketil ogsaa beklædte dette Embede, tør vel være tvivlsomt, da han ikke synes at have været saa højbyrdig, at en saa anseelig Post efter den da herskende Skik og Brug kunde betroes ham. Derimod kan man neppe tvivle om, at Jon Darre havde Embedet, da han i 1390 udtrykkelig kaldes „Sysselmand paa Tunsbergshuus“ og i 1393 forflyttedes til Bergen som virkelig Fehirde. Hvo der var Benedict Nikolassøns Forgænger i Syslen over Eker, Modeim og Tverdalene, der formodentlig ogsaa indbefattede Lider, Sigdal og Krødshered, (og saaledes omtrent det nuværende Buskeruds Fogderi, med Undtagelse af Røken og Hudreim), vides ikke, skjønt man dog kan være temmelig sikker paa, at det har været en af de anseede Mend, som vi ovenfor have omtalt, helst i den Frændskabskreds, hvortil Thorgaut Jonssøn,

  1. Hvorvidt Sysselmendenes Tyranni kunde gaa, viser især den skaunske Almues Klager af 1424 og 1425 over den daværende Foged eller Sysselmand Herman Molteke (Dipl. N. II. 680, 681, 683), men da de Tildragelser, hvorom der handles, ligge saa langt efter del Tidsrum, vi her have for os, ville vi der ej foregribe Fortællingens Gang ved at anføre dem.