skee selv forudsatte dengang han fattede Planen og inden Udarbeidelsen endnu viste, hvilket vidtløftigt kritisk Apparat der, paa Grund af Emnets og den tidligere Behandlings Beskaffenhed, her vilde udkræves. Men et saadant Arbeide maatte gaae forud for en Bearbeidelse af „Norges Historie til underholdende Læsning“, der først nu kan give sikre og faste Resultater. Lettere og behageligere Fremstillinger af vor Historie ville ikke kunne forringe Værkets Betydning og Værd, mindst som en kritisk drøftet Materialsamling og Grundlag for den fremtidige Historieforskning. Det er, som enhver lettelig vil indsee, en Fundgrube af Lærdom og skarpsindige Hypotheser og kritiske Undersøgelser, hvoraf Historieforskeren stadig vil kunne hente Raad og Belærelse, og som endog i større historiske Literaturer end vor maatte kunne „gjøre Epoche“. Værkets fire første Afsnit ere indførte i den dytske Literatur ved G. T. Clausen, der har oversat og udgivet dem som tvende særskilte Skrifter. Ogsaa en polsk Lærd har i et eget Skrift gjort sine Landsmænd bekjendt med dets ethnographiske Resultater.
Det laa allerede fra først af i Munchs Plan i hvert Fald at føre Værket ned til Kalmar-Unionen som det almindelige Periode-Afsnit. Men under Udarbeidelsen fandt han Aaret 1319 eller Haakon Magnussøn den Ældres Død at være et bekvemmere Delingspunkt; thi dermed fremstod ikke blot et nyt Dynasti, men der indtraadte ogsaa en Unions-Tilstand, som dannede den umiddelbare Forberedelse til selve Kalmar-Unionen. Hertil kom Ønsket øm først at undersøge de udenlandske Archiver og hvad der i disse fandtes til Oplysning af den følgende Periode, inden han behandlede denne. Han afbrød saaledes med fjerde Deels andet Bind, hvilket for Størsteparten blev udarbeidet under Reisen, og hvis Fortale dateredes Rom den 24de Juni 1859. Denne Værkets første Hovedafdeling udgjør, da saavel 1ste som 4de Bind er todeelt, ialt 6 Dele, hver paa 44 til 68 Ark. Paa Værkets Fortsættelse, der betegnedes som anden Hovedafdeling, eller Unionsperioden, lagde han som sagt Haand, saasnart han var kommen hjem fra Rom, og endnu inden Aarets Udgang vare L Hefter trykte. Dette Afsnit var bestemt til at gaa til 1537. Men mærkelig nok faldt Pennen Forfatteren af Haanden, netop som han havde naaet det Tidspunkt, han først havde sat sig som det oprindelige Maal, nemlig Kalmar-Unionen. Afbrydelsen var forsaavidt heldig, som et afsluttet Heelt dog nu haves. Men beklageligt var det, at der ikke timedes ham Tid til at behandle den egentlige Unionshistorie; thi denne Periode trænger maaskee mere end nogen anden til en kritisk og aktmæssig Udredning. Paa dette Arbeide havde ogsaa den utrættelige og dygtige Historieforsker Rigsarchivvar Chr. Lange anvendt megen Tid, men ogsaa ham
