de sedvanlige, som gjerne plejede at tildeles enhver Biskop af Curien ved hans Provision, som f. Ex. til at dispensere vordende Geistlige fra Mangel ved deres Fødsel, reconciliere vanhelligede Kirker, beskikke Tabellioner o. s. v., men derhos ogsaa særegne, i Betragtning af at hans Biskopsstol laa saa fjernt fra den øvrige Verden, nemlig at udstede Indulgenser og give Absolution for reserverede Tilfælde, siden han kunde deeltage i Udstedelsen af de nys omtalte Indulgensbreve, og siden han senere kunde meddele Vigfuus Flosessøn Absolution for den Excommunication, som ifølge efter det ham paalagte Skrift skulde søges i Rom. Men Henriks Udnævnelse blev dog for ham kun etslags Udnævnelse in partibus, thi det lader ikke til, at han nogensinde kom til Grønland. I 1388 var han nemlig, som vi ville see, endnu i Norge, maaskee og i 1390 eller 1391, siden det udtrykkeligt angives, at Vigfuus Flosessøn, der i 1391 kom tilbage til Island, under sin Fraværelse fra Øen havde ladet sig absolvere af ham, uden at gaa til Rom[1]. Siden den Tid hører man ikke mere om Henrik. Vel nævnes ikke hans Eftermand førend ved 1408, og Henrik kunde saaledes dog meget godt omsider være kommen til Grønland og død der, men sandsynligt er det ej, at noget saadant er skeet, og man kan med temmelig Sikkerhed antage, at ingen af de aatte Biskoper, der herefter udnævntes indtil Reformationen, nogensinde satte sin Fod i det fjerne Land, men at de kun lod Embedet bestyre ved en Oficial. Saaledes blev Colonien alt mere og mere opgiven af dem, der skulde verje og forestaa den, og den gik med sterke Skridt sin Undergang imøde.
Færøerne ere gjennem hele det Tidsrum, vi her have for os, begravne, kan man sige, i næsten fuldkommen Taushed. De omtales kun en eller anden sjelden Gang i de islandske Annaler, naar Skibe paa Farten til eller fra Island bleve drevne did af Storme, eller forliiste der, eller Embedsmend og andre anseede Personer af en eller anden Aarsag kom til at anløbe dem og opholde sig der. Hvor lidet man endog veed Beskeed om Biskoperne paa Øerne, have vi idet foregaaende seet. Sysselmand paa disse Øer synes den forhen omtalte Greip Ivarssøn, af den gamle Ænes-Slegt, at have været i en lang Rekke af Aar, maaskee lige fra 1380 til 1400. De islandske Annaler omtale ham udtrykkeligt som saadan i 1387, men allerede i 1383 synes han at have været i Embedet, da han i dette Aar med sin Faders Samtykke pantsattte Erlend Philipssøn, Fehirden i Bergen, to Gaarde paa Vors for tyve Hun-
- ↑ Henrik nævnes blandt de Prælater, der i Februar 1388 vare forsamlede i Oslo og overdrog Rigsstyrelsen til Margrete. Det er meget muligt, at Vigfuus Flosessøns Absolution foregik paa samme Tid, thi af den Omstændighed, at han fersk kom til Island 1390 eller 1391, følger just ikke, at han blev absolveret umiddelbart forud.
