dreder Vaadmaal, som han var ham skyldig i Skibslejer, halft i Pakke-Vadmaal og halft i det saakaldte Havnevaad: Varer, der netop udgjorde nogle af de vigtigste Udførsels-Artikler fra Færøerne og Island[1]. Siden erfare vi af de islandske Annaler, saaledes som det ovenfor er berettet, at han i 1387 paa Kronens Vegne lagde Beslag paa den voldsomme islandske Magnat Gudmund Ormssøns Gods, da denne under sit Ophold paa Øerne var forsvunden paa en mystisk Maade. Den Formodning ligger nær, at det var Greip selv, som hemmeligen havde ladet ham „forsvinde“. Imidlertid var dette kun en Straf, som han ved sine Misgjerninger havde forskyldt. Siden den Tid høre vi intet om Greip Ivarssøn, førend i 1399, da han d. 12te Mai 1399 opholdt sig i Skien og kjøbte af sin Frænde Gaute Erikssøn et Skib, hvormed han vilde sejle til Færøerne, for 200 Mk. og 24 Pakker færøiskt Vaadmaal, hvilken Sum skulde betales i Bergen, saasnart hans Gods kom fra Færøerne, og for hvilken han stillede til midlertidig Pant og Sikkerhed Gaardene Hatteberg i Kvinnhered saavelsom Hausaa i Kinnserviks Sogn i Hardanger; endvidere overlod han ham sin Ret til Aga og Jaastad i Ullensvangs Sogn, alt sit Gods i Færøerne, og alt hvad han kunde erhverve i Hjaltland, for det Tilfelde at han døde, førend hine Penge vare betalte[2]. Det maa antages, at Betalingen ej har fundet Sted, siden Hatteberg, og saaledes vel ogsaa de øvrige ovennævnte Gaarde, i 1412 var kommen i Gaute Erikssøns Eje[3]. Paa den Tid var Greip, som imidlertid var bleven Ridder, død, og hans Syster Hustru Elin Ivarsdatter samtykkede i, at Gaute overdrog Hatteberg til sin og hendes Frændkone Sigrid Gunnarsdatter Kane, gift med Svaale Jonssøn Smør. Mere vides ikke paa lang Tid at berette om Færøerne, og man maa haabe, at den blotte Taushed idetmindste vidner om, at ingen særdeles Ulykker have rammet dem, og at Indbyggerne i det Hele taget have været tilfreds, ihvorvel de, som Indbyggerne af de øvrige Skatlande, lede under Trykket af det strenge og urimelige Kron-Monopol.
Paa Orknøerne var, som vi vide, Henrik St. Clair eller Sinclair i 1379 bleven indsat til Jarl, og Hjaltland var ligeledes lagt under hans Bestyrelse, efterat det lige siden Forliiget i Bergen 1195 mellem Kong Sverre og Harald Jarl havde været adskilt fra Orknøerne. Hvorledes han ved sin Udnævnelse stillede trende Gisler, hvoriblandt sin Frænde den urolige Malise Sperra, til Sikkerhed for Opfyldelsen af de For-
