Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/307

259

1381–1390. Begivenheder paa Orknøerne og Hjaltland.

det Sted paa Vejen mellem Scalloway og det nærliggende Thingvold, og en der opreist høj Steen være et Mindesmerke om Tildragelsen^[1]. Dette er i sig selv nok saa sandsynligt, da Thingvold og dets Havn Scalloway i den Tid var de vigtigste Punkter paa Øen, og Malise Sperra rimeligviis endog havde sit Tilhold i Scalloway, ligesom flere af de senere Jarler. Tiden, da Drabet skete, angives forskjelligt, til 1388, til 1389 og til 1391. Det første Aarstal er naturligviis urigtigt, da Malise, som vi have seet, levede endnu i 1389; men derimod er det meget sandsynligt, at Overfaldet har fundet Sted om Høsten 1389, maaskee netop som Malise og Jarlen vare komne tilbage fra Mødet. Saa sildigt som i 1391 kan det neppe have været, thi allerede den 23de April 1391 overdrog Jarlen sin Broder David sine Godser Newburgh og Auchdale i Skotland for hans tro Tjenester og som Erstatning for den mødrene Arv, der maatte tilkomme ham i Øerne^[2]; og denne Overdragelse viser, at Jarlen nu ansaa sig at være i sikker Besiddelse af sit Arvegods i Øerne, ligesom ogsaa de Tjenester, Broderen kan have vist ham, neppe have bestaaet i andet, end at han har hjulpet ham med at overvinde Malise Sperra. Siden den Tid synes Jarlen at have hersket i Fred og Ro. Erngisl Sunessøn førte vel endnu stundom Jarletitlen, men synes forlengst at have opgivet alle Fordringer paa Øerne eller nogensomhelst Deel deraf. Som Biskop efter Villjam nævnes en vis Henrik^[3], om hvem intet forresten vides. Han forekommer allerførst i et Brev af 1394, udstedt paa et Møde i Helsingborg, hvor flere norske, svenske og danske Biskoper vare forsamlede; men han var død inden Sommeren 1397, thi da var hans Eftermand Jon allerede i Besiddelse af Biskopsstolen.

20. Kong Olaf opnaar Myndigheds-Alderen, men afgaar ej lenge derefter uformodentligt ved Døden. Ugrundede Beskyldninger, senere fremsatte mod Dronningen i den Anledning.

Imidlertid havde Kong Olaf mod Udgangen af 1385 fyldt sit femtende Aar. Tiden var saaledes kommen, da han kunde erklæres

have fundet Sted om Høsten 1389, ligger altsaa Jarlens Fangenskab forud for Besøget i Norge 1389, hvilket og i sig selv er det rimeligste.

1. See herom Hibbert, descr. of Shetland S. 268 og 458, saavelsom N. Samll. VI. 491, hvor ogsaa de forvirrede Sagn ere anførte, som Hibbert ved sit første Besøg paa Stedet hørte angive om Aarsagen til hiint Steen-Mindesmerkes Oprettelse.
2. Dipl. N. II. 525.
3. Pontoppidan ann. ecc. II. 243. Suhm, XIV. S. 332.