Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/329

Denne siden er korrekturlest
281
Dronning Margrete hyldes som Regentinde i Danmark.

Skaaningernes og Sjælandsfarernes Exempel, hvad nu Aarsagen kan have været dertil; thi Hyldingen i St. Knuts Kirke i Odense og paa Fyns Landsthing skete ikke førend den 26de October af Biskopens Fuldmegtige, Prælater, Riddere, Riddersmends-Mend, Kjøbstedsmend og Almue m. m. fra Fyn, Langeland og Thorsland[1]. En lignende Hylding skal og være skeet i Nørre Jylland, altsaa vel paa Viborgs Landsthing, men der findes ikke lenger noget Brev derom[2]. Saavidt man kan see, fandt den Sted tidligere end Hyldingen i Odense, og denne maa saaledes have været den sidste[3].

Aaret var nu allerede langt henledet, og det gjaldt for Dronningen at skynde sig til Norge for ogsaa der at sikkre sig Regjeringen. Imidlertid lod hun Erkebiskop Vinalde drage forud derhen for at kunne bearbeide Gemytterne og forberede Sagen til hendes Ankomst. Thi den 8de September modtog Erkebiskop Vinalde paa Vordingborgs Slot af Befalingsmanden sammesteds, Hr. Jens Ruut, paa Dronningens og det danske Rigsraads Vegne, alle de Bøger og Klenodier m. m. som hans Formand Erkebiskop Nikolas havde ført til Danmark, og som efter hans Død sees at have været opbevarede der paa Slottet under Dronningens og Raadets Ansvar; og i Qvitteringsbrevet, som Erkebiskopen samme Dag udstedte, heder det udtrykkeligt, at han ligeledes skulde skaffe sit Capitels Qvittering, saasnart Dronningen kom med ham til Norge, men om hun ikke kom med ham, skulde han inden Aar og Dag nedlegge den hos Høvedsmanden paa Vordingborg eller paa Kalundborg[4]. Dette synes at vise, at Erkebiskopen nu var reiseferdig, men at det var uvist, om Dronningen kunde reise op paa samme Tid. Da hun nu ej kan være kommen afsted førend efter Fynboernes Hylding den 26de October, er det klart, at Erkebiskopen maa være reist alene.

Imidlertid havde man naturligviis allerede for længe siden erfaret Kong Olafs Død i Norge. Der findes et Brev, dateret fra Oslo den 13de October „i det Aar, da Kong Olaf døde“, men allerede fra de

  1. Brevet, der ej, som de to andre, er affattet paa Dansk, men paa Latin, med deles af Huitfeld, S. 574, 575, og en Notarialakt derover hos Suhm XIV. 543. Udstederne ere Hennike Olafssøn, Høvedsmand paa Nyborg, Berneke Skinkel paa Hinsgavl, Henneke Berg paa Kjestrup Slotte, Otte Skinkel, Landsdommer, Otte Strangessøn af Tange, Tuve Nikolassøn, Borkvard Skinkel af Roltsted, Borkvard Lembeke, Svene. Om Dagen, der angives til Løverdag (Sabbatum) før Simons og Judæ Dag 1387, kan der ei være nogen Tvivl, skjønt Pal. Müller (Obss. criticæ S. 8) angiver d. 27de October, og Notarialakten har d. 16de.
  2. Huitfeld omtaler Hyldingen (l. c.), men siger udtrykkeligt, at han intet Brev har fundet.
  3. Suhm. XIV. 194.
  4. Dipl. N. I. 508.