første Dage af September findes der Breve, i hvis Datering Aaret angives med Aarstallet, ej, som sedvanligt, efter Kongens Regjeringsaar: et temmelig utvetydigt Tegn paa, at Udstederne have erfaret Kongens Død[1]. Og merkeligt skulde det være, om det ej var en blot og bar Tilfeldighed, at det føromtalte Brev fra Teige af 16de Juli om Overeenskomsten mellem Biskop Eystein og Fru Christine Nikolasdatter ligeledes er dateret efter Aarstal, thi isaafald kunde man dog let fristes til at tro, at Kongen allerede var død strax efter den 10de Juli, og at idetmindste Fru Christine og Biskop Eystein vare vidende derom. Dette er nu vel mindre sandsynligt, men vist er det, at idetmindste efter Begravelsen maatte Efterretningen snart komme til Norge, og Erkebiskop Vinalde maatte saamegetmere føle sig opfordret til at skynde sig derop, som det Tilfelde vel nu kunde ansees for indtraadt, der omtales i Landslovens Christendomsbaalk, Cap. 6, nemlig at ingen saadan Tronarving var til, som Konge-Arvetallet omhandler, og at alle Biskoper, Prælater, Hirdstjorer, Sysselmend og udvalgte Bønder skulde samles med Erkebiskopen for at raadslaa om nyt Kongevalg, og det saa snart, at de skulde have begivet sig afsted inden en Maaned efter at de havde erfaret Kongens Død. Nu heed det jo rigtignok, at denne Sammenkomst skulde skee i Nidaroos, nemlig „at de alle skulde søge nord til Nidaroos til St. Olaf for at raadslaa med Erkebiskopen“. Men dette forudsetter som givet, at Erkebiskopen var i Nidaroos. Naar derimod, som det nu var Tilfeldet, Erkebiskopen just kom tilbage fra sin Indvielse og landede i den sydlige Deel af Riget, kunde der vist ikke være noget i Vejen for, at han berammede Mødet f. Ex. til Oslo, saamegetmere som dette vistnok for de fleste var et langt belejligere Sted, end Nidaroos. Da nu et Raadsmøde, dette Anliggende vedkommende, blev holdt i Oslo strax i Begyndelsen af det følgende Aar, og Deeltagerne deri formodentlig allerede havde samlet sig til Julen, medens Sejladsen endnu var lettere, maa vi antage, at Erkebiskopen er kommen op til Norge i Løbet af September og strax har ladet Indkaldelser udgaa. Men der synes ikke lenger at have været Tale om nogen bogstavelig Efterfølgelse af Landslovens Bud, hvilket udtrykkeligt foreskrev, at foruden Biskoper, Prælater og verdslige Høvdinger ogsaa tolv Bønder fra hvert Biskopsdømme, opnævnte af Biskoperne, skulde deeltage i Mødet. Man havde nu et Rigs-Raad og ansaa det, som det synes, tilstrækkeligt, naar kun saa mange som muligt af dettes Medlemmer mødte frem. Forsaavidt som de ikke alle vare Sysselmend, kunde vel endogsaa flere
- ↑ Brev af 5te September, ligeledes et fra Soleim ved Slien af 27de September, begge med Aarstal, aftrykte i Dipl. N. V. 357 og til. 476. Brevet af 13de October, „i det Aar, da Kong Olaf døde“, er aftrykt ssteds. IV. 540.
