lukkede Kvinder, medens det nyere under visse Betingelser stedede dem til Tronfølgen, dernæst, at kun det yngre udtrykkeligt paabød, at Slegtskabsgraden skulde regnes fra den sidst afdøde Konge, medens det eldre alene inden selve Konge-Arvetallet synes at fordre Slegtskabsgraden regnet fra hvilkensomhelst Konge, der havde siddet paa Norges Trone. Det er saaledes klart, at det yngre Arvetal vistnok maatte være noget fordeelagtigere for Dronningens Planer, end det eldre. Men stor var Forskjellen ej i nærværende Tilfelde, og hun kan ikke have fundet noget af dem efter sit Ønske, da de begge opstillede den ufravigelige Fordring, at Tronfølgeren skulde være „af den rette norske Konge-Ætt“, og desuden endogsaa det sidste kun stedede Kvinder til Arv, forsaavidt Mend ei fandtes. Saaledes vilde hun, skjønt den afdøde Konges Moder, i ethvert Tilfelde blive udelukket fra Tron-Arven, naar man strengt skulde følge Lovens Bud. Thi hendes Nedstammelse fra den norske Konge-Ætt var umulig at bevise, om man end gik nok saa langt op i Tiden. Og dog var det Hovedsagen at skaffe hende Kongemagten.
Den nærmeste Arving vilde efter det eldre Arvetal være Kong Albrecht af Sverige som Kong Magnus’s samfedre Systersøn[1], forsaavidt dette ikke udtrykkeligt fordrede, at man skulde regne Frændskabet fra den sidst afdøde Konge. Men hans fjendtlige Stilling ligeoverfor Norge og Kongehuset gjorde det umuligt at lade ham komme i Betragtning. Han maatte ansees at have forbrudt sin Arveret.
Nærmeste Arving vilde dernæst efter begge Arvetal være Hertug Albrecht af Mecklenburg som den afdøde Konges „Systrung af samfedde Systre kommen“ eller samfedre egte Modersysters Søn, hvis kun ikke ogsaa her den Fordring opstilledes, at begge Systre skulde være „af den rette Konge-Ætt“. Det eldre Arvetal setter dette Slegtskabsforhold i tolvte, det yngre i ellevte Klasse, men forresten er Bestemmelsen paa begge Steder eenslydende. Imidlertid kunde vel denne Fejl nogenlunde opvejes ved, at Albrecht selv nedstammede fra Konge-Ætten gjennem sin Farmoder Euphemia og derved var „fjerde Mand“ fra Kong Haakon den 5te, samt saaledes ogsaa ellers arveberettiget lenger udi Rekken. Men der kunde dog af andre Prætendenter opkastes grundet Tvivl mod hans Arveret som Systrung, og da nu ogsaa Raadsherrerne, som vi ville see, ikke ønskede ham til Konge og fandt, at han havde forbrudt sit Ret, ved at han og hans Frænder havde ført Krig mod Norge og dets Konger, maatte han altsaa for det første settes ud af Betragtning.
- ↑ Samfedre Systersøn staar i det eldre Arvetal i 9de, i det yngre i 10de Klasse.
