1853, i en Anmeldelse af hans Udgave af Olaf den Helliges Saga ved Snorre, stillede en Opfordring til at give en fuldstændig Haandudgave af denne Forfatter, fremkom Munch i Morgenbladet med den Indvending, at en saadan Udgave fra norsk Side ikke vel lod sig foranstalte, blandt Andet af den Grund, at Haandskrifterne fandtes i Kjøbenhavn og de gjorte Forarbeider tilhørte Oldskriftselskabet. Men i Forhold til Oldskriftselskabet var i den paafølgende Tid formodentlig indtraadt en Ændring, saaledes at Selskabet havde definitivt opgivet sin Udgave; thi kort før sin Død overtog dog Munch at besørge en Haandudgave af Snorre for det her i Christiania bestaaende Oldskriftselskab og havde endog erhvervet det Throndhjemske Videnskabers Selskabs Samtykke til i denne Retning at anvende et Bidrag, han fra det havde modtaget til en Udgave af Orkneyinga-saga, der imidlertid nu paa Grund af Flateyjarbok’ens fuldstændige Udgivelse var bleven overflødig. Endog paa Reisen til Rom og under Opholdet der var det hans Agt at sysle med denne Udgave, hvorfor han tog Forarbeiderne med sig.
I 1845 gav Munch, under Fællestitelen „Sagaer eller Fortællinger om Nordmænds og Islænderes Bedrifter i Oldtiden“, Oversættelse af et Par mindre Sagaer (Gisle Suurssøns Saga og Hønse-Thorers Saga), hvilken Samling var bestemt til at indeholde flere Smaasagaer, men dog ikke blev fortsat, vel tildeels fordi den ikke fandt Publikums Understøttelse. Senere meddelte han i Norsk Folkekalender nogle lignende Oversættelser.
Af større Betydning end disse Oversættelser ere imidlertid de af Munch besørgede Udgaver af norske Oldskrifter, som det akademiske Kollegium har ladet bekoste. Munch var den første, der begyndte med at faae det Slags Skrifter udgivne som Universitetsprogrammer, istedetfor de tidligere brugelige latinske Afhandlinger over alskens Gjenstande, uden særlig Interesse for vort Land og de Studerende overhoved. Det første Forsøg med hiint Slags nye Programmer gjordes i 1843, idet Munch udgav det saakaldte Bergens Kalvskind. Herpaa fulgte i 1845 Munkalifs Jordebog og i 1847 en kritisk Textudgave af den ældre Edda samt en Udgave af en tidligere utrykt kortfattet norsk Kongesaga, kaldet „Fagrskinna“. Begge sidstnævnte Udgaver besørgede han i Forening med nuværende Professor C. R. Unger, sammen med hvem han ogsaa i 1853 udgav den nævnte Olaf den Helliges Saga ved Snorre. I Forening med baade Unger og R. Keyser udgav han 1848 „Kongespeilet“, tilligemed et samtidigt Skrift om den norske Kirkes Stilling i Staten som Anhang. Alene udgav han som Universitetsprogram til Kronprindsens (vor værende Konges) Formæling 1850 den ovennævnte, paa Latin forfattede Norgeshistorie, som han
