Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/348

Denne siden er korrekturlest
300
Dronning Margrete.

Ogsaa Biskop Jakob i Bergen, der dog ikke havde været tilstede ved Raadsmødet, blev i det følgende Aar personligt betænkt, som det allerede i det Foregaaende er berørt[1], og herefter nærmere vil blive omtalt. De øvrige større geistlige Stiftelser kom vist heller ikke til at savne vegtige Beviser paa den Iver, hvormed hun søgte at sikkre sig Geistlighedens Gunst. At hun den 13de Marts stadfestede Privilegierne for Mariekirken i Oslo[2], var vel mere en simpel Forretningssag, men desforuden har den upaatvivleligt modtaget andre rige Gaver.

De øvrige Herrer, der havde bidraget til at ordne Sagen paa en for hende saa fordeelagtig Maade, havde hun Lejlighed nok til at vise sin Erkjendtlighed ved at bekræfte dem i deres Sysler, forflytte dem til fordeelagtigere, eller give dem særskilte Forleninger; thi det var nu naturligviis nødvendigt, som ved alle Tronskifter, at der udstedtes nye Sysselbreve. At de fleste bekræftedes i de Sysler, som de allerede havde, kan man af flere Omstændigheder slutte; dog skete der ogsaa enkelte Forflyttelser eller Ombytninger. Saaledes have vi allerede seet, at Agmund Bolt nu blev Foged paa Agershuus, medens Benedict Nikolassøn, der hidtil havde været det, fik paa sin egen, sin Hustrus og fine Børns Levetid, Eiker, Modheim og Tverdalene, med alle Kronens visse Indtægter og al Sagørene, Thegngilde og Fredkjøb, overhoved al Kongelig Ret undtagen Ubodemaal, hvoraf han hver Gang kun skulde have 20 Mkr.; fremdeles Koparviken i Dramn med Skibstold og Kongskjøb, altsammen til at gjøre sig saa nyttigt som han kunde, som Pant baade for de Penge, Kong Haakon allerede var ham skyldig, og tillige for dem, han endnu ikke havde opbaaret af Oslo Syssel, indtil den betydelige Sum af 200 Mk. brendt var bleven ham eller hans Arvinger udbetalt af Kronen. Brevet herom er beseglet af Erkebiskopen, Biskoperne i Oslo, Stavanger og Hamar, Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn og Jon Martinssøn[3], og da det er dateret fra Akershuus d. 6te Marts, samme Dag Biskop Eystein udstedte sin Kundgjørelse om, at Dronningen havde skjenket hine 100 Mk. Sølv til Domkirken og stillet Lider og Njotarø til Pant, maa man formode, at alle de nye Sysselbreve, idetmindste for Sysselmendene i det sydlige Norge, paa denne Dag bleve udferdigede.

Margrete udnævnte, som ovenfor nævnt, Provst Henrik atter til Cantsler, i Egenskab af „hendes og Rigets Cantsler“, men han beklædte det ikke lenge, da han synes at være død i samme eller i Begyndelsen af det følgende

  1. See o. S. 108.
  2. Dipl. N. VI. Dansk Magasin, I. S. 339.
  3. Dipl. N. I. 511, jvfr. ovfr. S. 120, 169.