Aar[1]; allerede i 1390 nævnes hans Efterfølger, baade som Provst og Cantsler. De første Breve, som hun udstedte, har hun formodentligen beseglet med sit Secret, og til Bekræftelse ved saadanne, hvortil egentlig Storseglet udfordredes, ladet flere Herrer af Raadet indsegle med sig[2]. Hvad Aarets Betegnelse i Brevenes Datering angaar, da skete den, naar man ikke anvendte Aarstal, sedvanligviis ved at regne fra hendes Antagelse til Rigsstyrelsen d. 2den Febr. 1388. Denne Betegnelse („i det første Aar, som vi vare tagne til Norges Riges Styrelse) brugte hun i Sysselbrevet for Benedict Nikolassøn af 6te Marts 1388, og saaledes har den og vel været anvendt i alle de øvrige[3]. Man finder den anvendt allerede i et Brev fra Gjeleid (vestre Skeidsmo) paa Nedre Raumarike af 19de og i et fra Hadeland af 25de Februar 1388[4], en Bestyrkelse paa, at Beslutningen af 2den Februar øjeblikkeligen maa være bleven omsendt til Kundgjørelse og Troskabseden aflagt, thi foruden den har man vel ikke paa noget Sted begyndt den nye Aarsregning. Dog findes der ogsaa enkelte Breve, hvor Aaret regnes fra Kong Olafs Død; saaledes et fra Oodalen af 11te Februar 1388 („samme Aar som Kong Olaf døde“), og et andet fra Moland i Fyresdal, sydvestligst i Thelemarken, af 26de April 1388 l„andet Aar fra Kong Olafs Frafald“[5]; men da det første udstedtes i Oodalen, havde man der neppe endnu faaet Efterretningen om hvad der var skeet den 2den Februar, og i en saa afsidesliggende Egn som Fyresdal kunde det nok være muligt, at man ikke engang i April 1389 vidste nøje Besked om Regjeringens Overdragelse til Dronning Margrete, eller svoret hende Troskabseed. Besynderligt er det, at der findes et Brev fra Hvamshered i Øvre Valdres af 14de Marts 1388, og et andet fra Birkreim i det Indre af Ryfylke af 7de April 1388, fra „Kong Olafs, Norges, Daners og Goters Konges 7de Regjeringsaar“, som om han endnu ikke var død[6]. Men det er højst sandsynligt, at man ikke paa noget af disse Steder endnu havde aflagt Troskabseeden, saamegetmere som Valdres vistnok hørte til den Deel af Landet, hvorfra ingen Sysselmand eller Raadsherre havde indfundet sig ved Mødet, og Sysselmanden i Ryfylke, Hr. Agmund Finnssøn, i Begyndelsen af April laa paa sit Yderste, og allerede den 14de afgik
- ↑ Henrik nævnes for sidste Gang i hiint Privilegiebrev for Mariekirken af 13de Marts 1388. Her kaldes han „vor og Rigets Cantsler“.
- ↑ Saaledes skete det ogsaa, som nys paaviist, i Lehnsbrevet for Benedict Nikolassøn af 6te Marts 1388.
- ↑ I Bekræftelsesbrevet af 7de Februar brugtes der kun Aarstal.
- ↑ Dipl. N. IV. 542, III. 479.
- ↑ Dipl. N. IV. 541. V. 330.
- ↑ Dipl. N. II. 509. IV. 546.
