ved Døden. Man foretrak saaledes maaskee at betegne Aaret, enten med Aarstal, eller efter Kong Olafs Regjeringsaar, saa meget mere som jo Nordmendene, eller idetmindste en Deel af dem, ifølge de islandske Annalers Udsagn ikke vilde tro, at Kong Olaf var død, hvilket vel især gjelder om dem, der boede fjernere fra de Steder, hvor man kunde have nøjagtig Underretning om de nærmere Omstændigheder ved hans Død og Begravelse. Endnu længere hen paa Sommeren, da den nye Sysselmand rimeligviis var ankommen, daterede Lagmanden i Ryfylke, Ivar Sveinssøn, et Brev, som han udstedte paa Eidsa, fra 5te Juni „i Kong Olafs af Guds Naade Norges, Dans og Sveriges Konges 7de Regjeringsaar, og i første Aar af Dronning Margretes Rigsstyrelse“: dette kunde maaskee udlegges som et Tegn paa, at uagtet Margrete nu maa have været hyldet paa de Kanter, var dog ikke engang Lagmanden ganske sikker paa, at Kong Olaf var død[1]. De endnu opbevarede Breve fra denne Tid, der ere udstedte i Bergen eller de nærmeste Landskaber, have alle kun Aarstal, indtil et Brev fra Vors, udstedt den 27de Mai 1389, for første Gang regner Aaret efter Dronning Margretes Antagelse til Rigsstyrerinde. Da et tidligere Brev, dateret fra Vors den 22de Februar 1389, kun setter Aarstallet, skulde man vel saaledes slutte, at Margrete først i Mellemtiden mellem Februar og Mai 1389 har været hyldet paa de Kanter[2]. Fra det Throndhjemske have vi ingen Brevskaber udstedte i de Aar.
Der findes ingen Efterretning om, hvorledes Margrete efter Cantslerens Død ordnede Regjeringen i Norge for den Tid, hun var udenfor Landet, og der findes ikke engang noget Brev, hvoraf man med Sikkerhed kan slutte det, uagtet der dog vist maa have indtruffet hyppige Tilfelde, hvor der var Spørsmaal om Udøvelser idetmindste af de løbende Forretninger, der ellers plejede at besørges ved Cantsleren. Man kan dog ikke godt antage andet, end at Raadsherrerne have andraget om en saadan Foranstaltning, og det indstendigt nok; men man maa ogsaa formode, at Dronningen kun nødigt har villet indlade sig derpaa, og at hun virkelig har tænkt sig Muligheden af at kunne styre Norge fra Danmark eller Sverige af, og at hun helst vilde bringe det dertil, at Indbyggerne af det ene af de forbundne Riger ikke længer skulde betragte det andet-som fremmed Jordbund[3]. Men
- ↑ Dipl. N. IV. 550. I et andet Brev, som samme Lagmand udstedte fra Stavanger den 23de Juni, betegnede han Aaret med Aarstallet, maaskee med Flid, for at undgaa hiin dobbelte, om hans Tvivlvidnende, Betegnelsesmaade. (Mankelivsb. S. 118).
- ↑ Dipl. N. I. 514. 512.
- ↑ Brevet af 29de Juni 1389, hvorved hun stadfestede den bergenske Biskop Ja-
