i Kungshavn ved Stockholm for der at faa Sagen afgjort[1]. Men allerede to Dage efter tiltog Kongen sig at forføje over Aabo Slot og Lehn, uden at afvente nogen saadan Voldgiftskjendelse, paaskydende, at Bo Jonssøns Enke, Greta Dume, der synes at have været tydsk af Fødsel, efter hendes Venners og Frænders Raad havde valgt ham til sin og sine Børns Formynder og Beskjermer[2]. Dette viser, at der ej lenger var Tale om noget mindeligt Forliig mellem Kongen og Executorerne, hvad enten han nu aldrig havde meent for Alvor at underkaste sig nogen Voldgiftskjendelse, eller Executorerne havde foretaget noget, som han ansaa at være et Brud paa Overeenskomsten. Der tales ogsaa om andre Tviste-Emner, ej alene mellem ham og Executorerne alene, men ogsaa med hele den øvrige Frelsestand. Han skal nemlig have fordret hver tredie Gaard tilbage af det fordums Krongods, som Frelsemendene og deres Forfedre havde tilvendt sig, eller han har maaskee idetmindste truet med at ville foretage en saadan Reduction, der i sig selv var billig og retferdig nok, men som det dog var yderst uklogt just nu at bringe paa Bane[3]. Vist er det, at allerede inden Udgangen af August var Opstanden almindelig og den indvortes Krig i fuld Gang, saa at Biskop Nikolas af Linkøping i et Brev til Archidiakonen i Roeskilde skildrede Tilstanden“med de mørkeste Farver. „Ingen“, sagde han, „kunde gaa frit og sikkert fra og til sit Hjem, eller reise fra Sted til andet, uden at være udsat for at tages til Fange og miste baade Gods og Heste“. Paa samme Tid rasede Bondekrigen, som vi have seet, i de østlige skaanske Landskaber, der endnu stod under Albrechts Herredømme, men nu forstørstedelen kom i Kong Olafs eller rettere hans Moders Vold, medens hun selv opholdt sig i Skaane og vistnok hvert Øjeblik ventede paa, at de misfornøjede Herrer vilde henvende sig til hendes Søn og tilbyde ham hans Forfedres Krone. Ogsaa Kong Albrecht maa i denne Nød have
- ↑ Lagerbring, Sv. H. III. S. 701, 703,jvfr. Kong Albrechts Brev af samme Dag til Jeppe Abrahamssøn paa Aabo Slot, om at bestyre Lehnet for Enken og Børnene, under Forbehold af at underkaste sig Kjendelsen; Styffe’s Bidrag, No. 82, S. 191.
- ↑ Kong Albrechts nye Fuldmagtsbrev for Jeppe Abrahamssøn, dat. 23de Juni; sammesteds No. 83, S. 193. Her nævnes hendes fire Brødre, der alle have tydske Navne. See ogsaa nærmere herom ssteds. Fortalen S. LXXVII.
- ↑ Om denne hans Fordring eller Trusel nævnes der ingensteds i de samtidige Brevskaber, men alene i de visbyske Minoriters Chronicon (Scr. r. Sv. I. S. 45) og i Riimkrøniken (ssteds. S. 58), saaat det nok turde være muligt, hvad Styffe halv om halv antager (Bidrag S. LXXIX), at den hele Beretning er en Sammenblanding af Albrechts Tvist med Testament-Executorerne og Margretes Reduction, om hvilke begge Dele hverken hiint Chronicon eller Riimkrøniken melder det allerringeste.
