Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/361

Denne siden er korrekturlest
313
1388–1389. Krig mellem Margrete og Kong Albrecht.

men kun dette, at hun ikke ensede Opfordringen[1]. Albrechts Opraab til Fyrsterne var derimod ikke frugtesløse; flere Fyrster samlede sig til ham, lig Grev Günther af Lindow, Herre til Ruppin, Grev Albrecht af Holsten, uanseet at han for to Aar siden havde svoret den danske Krone Troskabseed, hvis han ikke ellers nu betragtede Albrecht som Danmarks rette Konge[2]. Maaskee havde denne allerede aftalt med flere af dem ved Sammenkomsten i Wismar 1386, at de i et saadant Tilfelde som dette skulde hjelpe ham. Han skal paa denne Maade have faaet en stor og veludrustet Hærstyrke samlet. Til Betryggelse af sit Arveland Mecklenburg indgik han den 28de November en Forbundstractat med Markgrev Jost af Mähren og Brandenburg[3]. Derpaa ilede han i Hjertet af Vinteren[4] tilbage til Sverige med sin tydske Hær og sine Bundsforvandte og skal nu have anseet sig saa sikker paa Sejren, at han sendte Dronningen et formeligt Fejdebrev, hvori han erklærede at vilde bringe sine oprørske Undersatter til Lydighed, og fraraadede hende at befatte sig med dem, men skal tillige have ledsaget Brevet med mange Grovheder[5].

Dronning Margrete havde imidlertid allerede begyndt Fjendtlighederne, forinden Aaret var omme, og mod Udgangen af dette var hun nede paa de danske Øer[6], formodentlig for at samle en Hær, og vel ogsaa for at holde Øje med Kong Albrecht. I Norge havde hun allerede med Raadets Samtykke udbudt fuld Almenning, som det ovenfor er berettet. Hun skal saaledes have tilvejebragt en betydelig Styrke, baade

  1. Concepten til Brevet, skrevet paa et løst Stykke Papir, og dateret Rostock, Løverdag i Qvatemberugen efter Korsmesse om Høsten, findes i det wismarske Archiv, henlagt i en Pakke for 1376, men Datum og Indholdet viser noksom, at Brevet ikke kan henhøre til noget andet Aar end 1388.
  2. Denne Günther af Lindow og Ruppin, som hos Lagerbring og Flere urigtigt kaldes Otto, var en Sønnesøns Søn af Ulrik af Arnstein og Lindow, Dronning Euphemia’s, Kong Haakon den 5tes Hustru’s, Broder. Naar Lagerbring (III. S. 710) efter Chemnitz siger, at en „Greve af Lindow var med at føre Tropperne til Sverige“, synes han ikke at have bemerket, at denne netop er den samme som Greven af Ruppin.
  3. Endnu den 16de Decbr. var han i Mecklenburg, see Rudloff, S. 517.
  4. Om denne Krigserklæring fortælles der af Ericus Olai og i Kæmpeviserne, men ikke af samtidige Chronister. Heller ikke vide disse at fortelle om Albrechts Grovheder.
  5. Rudloff, II. S. 517.
  6. Den 30te November var Dronningen i Svenborg i Fyn og stadfestede her Byen Foborgs Friheder. Suhm, XIV. S. 547. Maaskee gjorde hun endog et hurtigt Besøg i Holsten for at forvisse sig om Grevernes Troskab (skjønt forgjeves), thi i Pløn den 6te December qvitterede Grev Adolf hende for et Afdrag paa hans Tilgodehavende fra Kong Valdemars Tid (ssteds).